Har du taget stilling til, hvad der skal ske med din arv, når du ikke er her længere? Så er du langt fra den eneste.
Danskerne skriver testamente som aldrig før, viser nye tal fra Tinglysningsretten.
Ifølge etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme er det et tegn på, at vi er blevet bedre til at tale om døden.
- Det viser, at vi forholder os til, at vi en dag ikke skal være her mere. Det er nyt, siger Julia Lahme i Aftenshowet torsdag aften.
- Det er blevet vigtigt for folk ikke at påføre de efterladte for stor en smerte, forklarer hun.
I Aftenshowet kan du også høre chefjurist Jeppe Paaskes tre bud på, hvorfor det er blevet populært at have styr på sit testamente.