Boomerne kan godt lide, at alt er, som det plejer.
Millennials skal have meningsfulde opgaver, og Z'erne vil have masser af feedback.
Og så er Alphaerne faktisk også så småt ved at komme ind på arbejdspladsen.
Selvom de på mange områder er ens, er der alligevel forskelle. Og det kan give udfordringer til chefen.
Det mærker Jesper Michelsen, der er chef for 60 medarbejdere på Ø-Bro Apotekerne på Østerbro i København.
- Flere af de unge vil gerne holdes til ilden, og der skal ske noget nyt i hverdagen, hvor de ældre bare gerne vil have den faste, trygge ramme, siger koncernsouschefen.
Derfor takkede han ja til at komme på kursus i generationsledelse. Og det blev straks relevant, da han stod med en konkret udfordring.
På en enkelt sommer forlod syv medarbejdere arbejdspladsen, hvoraf flere af dem var unge og havde været ansat i kort tid. Derfor brugte han de værktøjer, han lærte på kurset, da ti nye medarbejdere skulle ansættes.
- Vi er begyndt at forventningsafstemme med medarbejderne meget tidligere, forklarer Jesper Michelsen.
Det er nemlig en af de ting, som er rigtig vigtig for især de yngre generationer.
Stine Feldinger Vittov er farmaceut på apoteket og er en af de nye medarbejdere. Hun var mere eller mindre klar til at søge væk med det samme, men forventningsafstemningen med chefen fik hende på andre tanker:
Ved jobsamtalen snakker han og medarbejderen om, hvad de har af forventninger til hinanden. Når medarbejderen har underskrevet kontrakten, snakker de om, hvordan vagtplanen passer til deres hverdag og hvilken retning, de sammen skal gå i.
Og når de er begyndt på arbejdet, holder han en opfølgende samtale allerede efter to uger.
- Før i tiden har man ventet tre måneder, og det er der, vi har oplevet, at de unge hurtigere springer fra. De vil gerne have en plan hurtigt, siger han.
Hvis de ikke knækker koden, bløder de medarbejdere
Karen Christina Spuur har forsket i ledelse og udbyder selv kurser i generationsledelse. Ligesom andre udbydere mærker hun en kraftig stigning på efterspørgslen på viden om, hvordan man er den bedste chef på tværs af generationer.
Det er nemlig et felt, som flere virksomheder begynder at arbejde strategisk med.
- For nogle er det simpelthen, fordi de har fundet ud af, at det er de nødt til. De bløder medarbejdere, fordi der opstår for mange friktioner og for mange misforståelser både blandt lederen og medarbejderen, men også på tværs af en kollegagruppe, siger hun.
Hun oplever, at der ofte kan være nogle udfordringer med lederen, der synes, det er rigtig frustrerende og svært at få de yngre generationer ind. For de unge kommer med helt andre krav, end hvad man måske er vant til.
- Da de ældre kom ud på arbejdsmarkedet, var du opdraget til at indordne dig. Du var vant til hierarkier. I dag er det arbejdstagernes vilkår, og der beder man om det, man gerne vil have, forklarer hun.
Helt konkret er der også mange spørgsmål, en leder må stille sig selv, hvor svaret er forskellig fra generation til generation:
Et sted, hvor der er stor forskel på generationerne, er deres forhold til feedback. De ældre generationer er typisk vant til, at "ingen feedback er god feedback", mens de yngre generationer er opvokset i en feedbackkultur, hvor man lærer i fællesskab.
- Hvis vi så kobler det sammen med en leder, der er vant til, at feedback kun er noget, du får, når du skal rette op på noget, og så på den anden side har en medarbejder, der har brug for at tage dialogen løbende for at lære og for at føle, at de er i bevægelse. Så kan de have svært ved at forstå hinanden og forstå, hvor de kommer fra hver især, forklarer Karen Christina Spuur.
Hun understreger vigtigheden i, at cheferne adresserer det her. Hvis ikke risikerer de at miste medarbejdere, fordi det rammer trivslen.
- Vi kan lære meget af alle generationer. Det gælder om at være nysgerrig, siger hun.
Z'er: Der skal ske noget
På apoteket på Østerbro var det godt givet ud at være nysgerrig.
- Det er gået rigtig godt indtil videre. Vi har alle ansatte endnu, fortæller koncernchefen.
Kurset gav Jesper Michelsen et nyt blik på, hvordan medarbejderne går forskelligt til arbejdet.
- De ældre ved typisk godt, hvad de vil lave. Når man har været på arbejdsmarkedet i lang tid, ved man også, hvornår man skal sige ja og nej. Hvor de unge måske har mere tendens til at sige ja til det hele. Så det er vigtigt at kunne give dem muligheden for at prøve ting af.
Det er da også præcis det, der er gældende for Stine Feldinger Vittov:
- Jeg har behov for, at der sker noget. Jeg vil gerne have, at det er dynamisk. Jeg vil gerne have andre opgaver, og jeg vil gerne prøve forskellige ting af, siger hun.
Jesper Michelsen har så gode erfaringer med sine løbende forventningssamtaler med medarbejderne, at samtalerne nu skal bredes ud til alle på apotekerne og ikke kun de nyansatte.