Flere techgiganter sad meget tæt på begivenhederne, da Donald Trump mandag blev indsat som USA's 47. præsident.
Elon Musk, Mark Zuckerberg, Jeff Bezos - for blot at nævne nogle af navnene.
Dagen efter, i tirsdags, stod tre andre techgiganter ved Donald Trumps side i forbindelse med et pressemøde.
Her annoncerede Donald Trump på vegne af nogle af verdens førende virksomheder inden for kunstig intelligens en kæmpemæssig investering i netop AI.
Virksomhederne OpenAI, SoftBank, Oracle og MGX, som har base i Abu Dhabi, vil således investere mindst 500 milliarder amerikanske dollar i et fælles selskab, som skal gå under navnet Stargate, fortalte en stolt præsident.
Det svarer til 3.588.659.000.000 kroner.
- Noter navnet i jeres bøger, for jeg tror, at I kommer til at høre en masse til det i fremtiden, sagde Trump.
I første omgang vil det nye selskab investere 100 milliarder amerikanske dollar, men planen er, at beløbet ganges med fem inden for de kommende år.
Ifølge Trump vil investeringen "meget, meget hurtigt" skabe over 100.000 jobs i USA.
- Dette monumentale foretagende er en rungende tilkendegivelse af tillid til USA's potentiale under en ny præsident, sagde Trump.
Dyrere end Manhattan-projektet
Præsidenten gjorde det samtidig klart, at man fra føderal side vil hjælpe blandt andet med at skaffe den nødvendige elektricitet, som det kræver. Blandt andet for at holde Kina stangen i AI-kapløbet.
Ifølge DR's techkorrespondent, Henrik Moltke, vil der blive tale om mere end 20 gigantiske datacentre med 20-25 gange større elforbrug end i nutidens centre. Alt sammen for at drive den næste generation af AI, som af mange bliver sammenlignet med nærmest gudeagtig kunstig intelligens, fortæller Henrik Moltke i P1 Morgen.
Det nævnes blandt andet, at man ved brug af AI-systemer vil kurere kræft og lave personligt tilpasset medicin.
Både Larry Ellison fra Oracle og Sam Altman fra OpenAI sagde på pressemødet, at projektet ikke havde været muligt uden Donald Trump, til trods for at den føderale regering ikke har lagt nogle penge i projektet her og nu.
Selvom der er smurt "forholdsvist tykt på, og det næsten virker komisk", er det ifølge Henrik Moltke smart at have præsidenten med ombord og lade ham tage noget af æren for det.
- Det bliver svært at lave noget i den her målestok. Hvis man korrigerer efter inflation og nutidspriser, er det på mange måder større end Manhattan-projektet, som lavede atombomben, og det er klart, at det kan man ikke gøre uden præsidenten, siger han.
Hurtigt efter sin indsættelse skrottede Donald Trump et dekret underskrevet af Joe Biden, som havde til formål at mindske nogle af de risici, som kunstig intelligens angiveligt udgør for amerikanere og verdensborgere.
Det efterlader markedet i USA som "det vilde vesten", mens Stargate-projektet er en understregning af, at vi i Europa sakker længere bagud på AI-området, fortæller Henrik Moltke.
- Man siger i Silicon Valley, og med nogen ret, at amerikanerne innoverer, kineserne kopierer, og europæerne regulerer. Vi har jo i EU den her regulering af AI, men har ikke særlig mange store AI-virksomheder. Her sætter USA tyk streg under, at de stadigvæk er førende, siger Henrik Moltke.
Musk til tasterne
Techgiganten over dem alle, Elon Musk, som bedriver en AI-virksomhed i form af 'xAI', var ikke inviteteret til Stargate-festen, men har ikke været bleg for at pege fingre ad nogle af arrangørerne og finansieringen af det voldsomt dyre projekt.
- De har faktisk ikke pengene, skrev Elon Musk i en kommentar på platformen X, som han er ejer af.
Sam Altman, direktør og medstifter af OpenAI, afviste kommentaren som fejlagtig og sendte i samme ombæring en stikpille retur.
- Jeg er klar over, at det, der er godt for landet, ikke altid er det optimale for dine virksomheder, men i din nye rolle håber jeg, at du primært vil prioritere USA, svarede Altman.
Elon Musk fik samtidig en invitation fra Altman til et besøg på et af de lancerede datacentre, som er under opbygning i Texas. Musk har endnu ikke svaret på invitationen.
Striden mellem de to er langt fra ny.
Musk var sammen med Altman med til at starte netop OpenAI, der står bag den vel nok mest kendte chatbot, ChatGPT. Tesla og Space-X-direktøren har siden forladt skuden og sagsøgt OpenAI for hellere at ville tjene penge til samarbejdspartneren Microsoft end at "gøre gavn for menneskeligheden" som non-profit-virksomhed.
'Et brud med Trump-administrationen'
Flere internationale medier hæfter sig ved Musks kommentarer om Stargate-projektet, som Trump som bekendt annoncerede.
Musk har været højlydt og gavmild i sin støtte af Trump - både i form af kroner og ord - men kritikken af Stargate vidner ifølge The Guardian om potentielle gnidninger mellem Trump og hans rådgiver.
- Hans tweets, der beskriver Stargate som intet andet end varm luft, repræsenterer et ekstraordinært brud med Det Hvide Hus, hvor han er en af Trumps nærmeste rådgivere, skriver den britiske avis.
New York Times beskriver også Musks kritik som et offentligt brud Trump-administrationen og kalder det "et usædvanligt træk for enhver højtstående politisk embedsmand at sætte spørgsmålstegn ved et initiativ, som er udbasuneret af præsidenten, skriver avisen.
CNN beskriver kommentarerne som "en bemærkelsesværdig sænkning af et stort White House project fra en person, der er i Trumps inderste cirkel".