Kvindelig dansk Ukraine-kriger efterlyses for terrorisme i Rusland

28-årig dansker kæmpede mod Rusland i Kursk-regionen, lyder anklagen.

Foto: Efterlysningsbillede fra de russiske myndigheder. Billedet er sløret af DR.

- Uanset hvad, så bliver jeg ikke taget til fange. Jeg har altid en ekstra håndgranat. Hvis det bliver nødvendigt, bruger jeg den på mig selv.

En 28-årig dansk kvinde stod i sommer frem i et interview med TV2 og fortalte om, hvordan hun var taget til Ukraine for at kæmpe mod de russiske tropper i en specialenhed med andre udlændinge.

Hun ønskede at være anonym i interviewet, da hun ellers kunne "blive et nemt mål for russerne", og derfor havde hun et tørklæde bundet om ansigtet, da hun stillede sig op foran et tv-kamera nær fronten ved Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine.

Det er dog nu lykkedes de russiske myndigheder at finde ud af, hvem den danske kvinde er. Kort før jul blev hun nemlig sigtet for terrorisme og for at have været lejesoldat. De to forhold har ifølge russisk lov strafferammer på henholdsvis 20 og 15 års fængsel.

Tidligere i denne uge blev den danske kvinde varetægtsfængslet in absentia - altså uden at være til stede til retten. Det betyder også, at hun nu kan efterlyses internationalt.

Ifølge russiske medier kæmper hendes russiske advokat mod varetægtsfængslingen, da han ikke mener, at der er stærke beviser mod hans klient.

I artikler i Rusland fremgår både hendes navn og billede i forbindelse med sagen. DR har valgt at sløre hende og undlade at skrive hendes navn af sikkerhedsmæssige årsager. Jyllands-Posten har også tidligere skrevet om sagen.

Ifølge de russiske myndigheder rejste hun i november sidste år ind i den russiske Kursk-region, hvor hun deltog i angreb udført af ukrainske tropper. Kampene i Kursk blev indledt i sommer af Ukraine, og den i dag kæmper de stadig om hver en millimeter.

DR Nyheder har talt med den danske kvinde, som ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Til gengæld har Udenrigsministeriet i Danmark sendt et kortfattet skriftligt svar.

- Udenrigsministeriet er bekendt med en historie i russiske medier, der omhandler en dansker. Udenrigsministeriet har ikke modtaget henvendelser i sagen.

Ministeriet har ikke svaret på spørgsmålet, om der bliver gjort noget for at rådgive den danske statsborger.

  • Her ses en beskadiget bygning i byen Ivanovskoye i Kursk-regionen. Billedet er en skærmoptagelse fra sociale medier, der tilsyneladende viser ødelæggelser som følge af ukrainske angreb. (Foto: © SOCIAL MEDIA, Ritzau Scanpix)
  • En russisk mand læsser kasser på en lastbil, der skal fragte humanitær nødhjælp til russisk militærpersonale og beboere i Kursk-regionen. (Foto: © YURI KOCHETKOV, Ritzau Scanpix)
  • Ifølge blandt andre Pentagon og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er nordkoreanske tropper blevet udstationeret i Rusland. (Foto: © How Hwee Young, Scanpix Denmark)
1 / 3

Hænges ud som nazist

De russiske medier er dog ikke det eneste sted, hvor den danske kvinde kan se sit navn og billede på internettet i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine.

På et socialt medie hænges hun ud som nazist samtidigt med, at hendes private billeder er blevet delt med en lang beskrivelse af alt fra hendes fødeby til hendes fritidsinteresser.

Oplysningerne på det sociale medie er blevet delt i begyndelsen af november, inden hun blev sigtet af de russiske myndigheder.

Straffesagen mod hende bygger dog på noget helt andet end oplysninger fra sociale medier. I slutningen af november blev den 22-årige brite og tidligere soldat James Scott Rhys Anderson tilfangetaget under kampene i Kursk.

Han er også sigtet for terrorisme og at have ageret lejesoldat ved at have "deltaget i fjendtligheder i territorier i Kursk-regionen," skriver BBC.

Det er under afhøringer af den 22-årige brite, at den danske statsborger er blevet udpeget, skriver russiske medier.

DR Nyheder har i forbindelse med denne artikel bedt om en kommentar fra den russiske ambassade i Danmark.

I et svar skriver ambassaden, at den gentagne gange har "advaret om, at danske lejesoldater, der kæmper mod Rusland, ikke vil kunne slippe for straf".

- De vil alle blive identificeret. Rusland vil forsøge at retsforfølge de af dem, der er så heldige at være i live. De danske lejesoldater har ikke noget alternativ, hvis de fortsætter med at tjene i Ukraines væbnede styrker.

DR Nyheder har også spurgt ambassaden, om den har været i kontakt med de danske myndigheder i denne sag.

Her lyder det, at den russiske holdning til spørgsmålet tidligere er blevet "fremlagt på møder i det danske Udenrigsministerium".

- Ambassaden havde ingen kontakter med de danske myndigheder om dette spørgsmål i 2023-2025, skriver ambassaden.

DR Nyheder har forelagt ambassadens svar fra Udenrigsministeriet i Danmark. Ministeriet har dog ikke valgt at kommentere det. Tidligere har ministeriet dog givet følgende svar til TV2.

- Rusland har tidligere, i april 2022, truet med, at danskere, der kæmper i Ukraine, vil blive betragtet som lejesoldater. Udenrigsministeriet har i den forbindelse indskærpet Ruslands forpligtelser i forhold til overholdelse af den humanitære folkeret og Genève-konventionerne, lød det i januar sidste år.

Ruslands ambassadør Vladimir Barbin. Billedet er taget i 2022. (Foto: © Claus Bech, Ritzau Scanpix)

Fanget i baghold

Ifølge russiske medier er den danske kvinde tidligere soldat i Danmark, og det fortæller hun også selv om i interviewet med TV2 i sommer.

Hun har tidligere været udsendt til Irak, men er i dag ude af Forsvaret og i gang med en uddannelse.

Krigen i Irak kan dog på ingen måde sammenlignes med det, hun oplevede i Ukraine, fortalte hun i interviewet.

- Krigen hernede er fuldstændig sindssyg. Det er noget helt andet end at være udsendt for Forsvaret derhjemme, sagde hun.

Da hun blev interviewet, var hun kun fire dage forinden hjemvendt fra en mission, hvor døden kom helt tæt på.

På en mission for at hente en såret ukrainsk soldat i en skyttegrav blev hendes gruppe fanget i et baghold.

Ukrainske droner med varmesøgende udstyr havde ikke set fjenden, og da hendes enhed forsøgte at komme væk, kørte de på en mine.

Derfor måtte de ud i en flere timer lang ildkamp fra en skyttegrav.

- Det var et mareridt at være derude. Mens vi ligger i skyttegraven, kaster de granater med tåregas. Vi er ved at blive kvalt, og folk går i panik.

Hendes enhed mistede fire soldater under kampene, mens flere blev såret under kampene.

Flere andre tiltalt

Den 28-årige kvinde er ikke den første dansker, som er blevet beskyldt for at have ageret "lejesoldat" på ukrainsk side i krigen.

I december 2023 kunne Ekstra Bladet fortælle, at i alt seks danskere var tiltalt. Det byggede avisen på oplysninger fra den russiske ambassade i Danmark.

- Den russiske side har gentagne gange advaret om det uundgåelige ansvar for udenlandske statsborgere, hvis de deltager i fjendtligheder på de ukrainske væbnede styrkers side, og har opfordret dem til at afstå fra dette hensynsløse skridt, skrev ambassaden til avisen.

DR Nyheder kender navnene på de tiltalte danskere, men har valgt ikke at bringe dem. De seks mænd var alle udelukkende tiltalt for at have været lejesoldater, som har en strafferamme på 15 år i fængsel.

De er ikke beskyldt for terrorisme, som den danske kvinde blev kort før jul i fjor.

Rusland har givet udenlandske soldater, der kæmper på ukrainsk side, status som lejesoldater.

Det betyder blandt andet, at russerne ikke skal følge Geneve-konventionen, da lejesoldater ikke har status som krigsfanger med de dertilhørende rettigheder.