Nu vanker der større bøder til personer, der begår butikstyveri og hæleri - altså videresalg af stjålne varer.
Et bredt flertal i Folketinget har nemlig stemt for en lovpakke, der træder i kraft den 1. februar.
Fremover bliver straffen for butikstyveri og hæleri skærpet, så det koster en bøde på mindst 1.000 kroner i førstegangstilfælde, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Bøden for butikstyveri vil desuden altid skulle overstige værdien på de stjålne varer.
I dag er bøden for butikstyveri på mindst 500 kroner.