Laura Drasbæk sidder her hver dag. Og selv hendes 19-årige søn har fundet vej til drejeskiven.
For det ikke skal være løgn, slæber skuespillerens søn også tit sit Niels Brock-klientel i keramikværkstedet som et alternativ til den klassiske fredagsbar.
- Det er sjovt at se mine smarte venner, hvordan de ændrer sig, når de sidder her, og bliver helt bløde og går op i de små detaljer, siger Vilfred Drasbæk, der holder sabbat og som sin mor er blevet grebet af ler.
Måske har du og dine venner også brugt fritiden på de mange keramikværksteder, der popper op, og er gået derfra med en hjemmelavet kop eller skål.
Det kan være, du følger folk som Sofie Linde og Joakim Ingversen eller Ditte Okman, der, med sin "skodfisse", poster om deres keramik på Instagram.
Eller du har tilmeldt dig en af landets aftenskoler, hvor der er rift om pladserne til keramikkurserne.
AOF oplever en stigning på 84,7 procent i deltagertallet fra 2021-2024 på deres aftenkurser i keramik, hvilket giver udslag i mange hold med ventelister, oplyser de til dr.dk.
Ifølge keramikværkstedet Let's Clay på Vesterbro i København har målgruppen rykket sig. Her ser de "flere og flere unge", hvor der tidligere har været flest i aldersgruppen 50+, fortæller ejeren Morten L. Dyrsø Lustrup.
Laura Drasbæk er ikke længere keramiker på hobbyplan.
I dag driver hun sin egen keramikforretning på Nørrebro i København, som både hun og hendes søn sælger keramik fra, og hvor hun også har et keramikværksted.
Tidligere har hun også afholdt keramikkurser for andre, men interessen var så stor, at det tog overhånd, fortæller hun.
- Det er ikke mere end et par timer siden, at jeg snakkede med en kvinde, som havde været igennem et af mine kurser, og som havde været hjemme og få et arveforskud, så hun kunne købe en ovn og komme i gang.
Det er skærmfri tid
Keramik er en vej væk fra mobilskærmen, og det er derfor, at mange søger mod værkstederne, mener Bodil Skovgaard Nielsen, der er kunst- og kulturkritiker ved Dagbladet Information.
- Du kan netop ikke kigge på en skærm, mens du laver keramik. Dine hænder er fedtede ind i ler, og du er nødt til at bruge din krop, siger hun.
Det genkender Laura Drasbæk, der også var med, da podcasten 'Anmelderne' anmeldte Amalies Smiths nye bog 'Terracotta'. En bog, der blandt andet beskriver, hvordan liv og ler er forbundet.
- Det giver helt klar en ro. Jeg har også dyrket meget yoga, og det er lidt det samme. Det her med at være i gang med noget, og selvom jeg ikke sidder og mediterer, så bliver jeg automatisk nærværende med arbejdet, siger Laura Drasbæk.
- Samtidig er der noget ved at producere, som er så tilfredsstillende. At andre mennesker kommer til at spise eller drikke af mine ting, er så meningsfuldt.
Ifølge Bodil Skovgaard Nielsen er håndarbejde på alle måder in i disse år – lige fra strik, brodering, hækling til keramik. Og det er også en tendens på kunstscenen, fortæller hun.
- Keramik og tekstilkunst er de store genrer i øjeblikket. Det er klassiske håndværk, som tager lang tid, og som du ikke kan sætte en maskine til. Det er meget mere populært end videokunst eller digitalkunst.
At vi lever i en tid med krige og klimakriser, taler også ind i tendensen, siger Bodil Skovgaard Nielsen.
- Det er lidt 70'er agtigt med keramik og mænd, der hønsestrikker. 70'erne var også en periode med store omvæltninger, økonomiske kriser og atomtrusler. Så er der noget, der er håndgribeligt, når man kan et håndværk. Jeg tror også, at det hjælper mod håbløshed og hjælpeløshed.
Sanseligheden er tiltalende
Som freelanceskuespiller har Laura Drasbæk taget en hel del forskellige kurser på aftenskoler.
- Der har været mange perioder uden arbejde, og det bliver man sgu lidt skør og ked af. Så jeg har gået på croquis-kurser og andre malerkurser for at fylde dagene ud og lære noget nyt, siger skuespilleren.
Men ingen af kurserne har føltes så rigtigt, som da hun for syv år siden startede til keramik. Hun vidste, at hun var god til formgivning, men havde aldrig formet ting af ler før:
- Jeg blev fuldstændig grebet af det. Jeg syntes, det var så sjovt, og jeg havde følelsen af, at det var mit materiale. Det talte til mig med det samme, fortæller hun.
Der er en sanselighed ved at have fingrene i ler, som er så tiltalende, mener hun.
- Det har en fedtet overflade, og man skal ind og mærke efter med fingrene. Man får virkelig finpudset sin fingerfornemmelse og finførlighed, siger Laura Drasbæk.
Og interessen for ler og keramik har hun altså givet videre til begge sine sønner.
- Der er nærmest ikke en ven, Vilfred ikke har sat ved drejeskiven. I starten troede jeg, at mange af de unge drenge ville tænke, at det var åndssvagt eller kikset, men der er sgu mange 19-årige, der synes, det er cool og gerne vil lave noget med deres hænder, siger hun.
Vilfred prøvede at sætte sig ved drejeskiven første gang, da han som 15-årig skulle lave en julegave. Nu har han dygtiggjort sig, så han kan sælge sin egen keramik.
Udover at være et sjovt og anderledes fritidsjob har keramikken også en anden funktion, fortæller han.
- Jeg elsker, at jeg kan tage herned på værkstedet, hvis jeg har for meget at tænke på eller er stresset. Så glemmer jeg lidt det hele, når jeg sidder og drejer på bænken.
Laura Drasbæk er taknemmelig for, at keramikken kom ind i hendes liv:
- At lave keramik har gjort mig markant lykkeligere. Det er helt utroligt, siger hun.
Til gengæld er Laura Drasbæk ikke vild med Amalies Smiths nye bog 'Terracotta'. Hør her hvorfor: