For europæiske ledere som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, formanden for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, og lederen af EU's formandskab, den polske premierminister, Donald Tusk, så er den amerikanske præsident Trump det tætteste, de kommer på Lord Voldemort.
Voldemort er en ond figur i de populære Harry Potter-bøger, og i bøgerne er Voldemort så skræmmende, at stort set ingen vil nævne hans navn. I stedet omtales Voldemort oftest som ”Han-som-ikke-må-benævnes".
For øjeblikket behandler Europas ledere lige nu præsident Trump på samme måde, som karaktererne i Harry Potter-bøgerne behandler Lord Voldemort: De nævner stort set ikke Trumps navn, når de holder taler.
De seneste dage har budt på adskillige eksempler på, hvordan der er talt meget og varmt om det fremtidige forhold til USA – uden at den nyindtrådte præsidents navn blev nævnt.
Både tirsdag, da Ursula von der Leyen talte ved World Economic Forum i Davos, Schweiz, og onsdag, hvor hun talte i Europa-Parlamentet i Strasbourg, blev der talt varmt om forholdet til USA – uden overhovedet at nævne Trump.
Det samme var tilfældet for Antonio Costa, der også talte om USA i Europa-Parlamentet – uden at nævne Trumps navn. Donald Tusk holdt desuden en 45 minutter lang tale i Europa-Parlamentet, hvor en betydelig del handlede om forholdet mellem Europa og USA. Men Tusk nævnte ikke en eneste af de mange dekreter, som den amerikanske præsident har underskrevet, eller de forskellige alvorlige udtalelser, som Trump er kommet med om for eksempel Grønland eller told på europæiske varer.
Det eneste sted i Tusks tale, hvor Trumps navn dukkede op, var, da Tusk omtalte begivenheden ”Trumps indsættelse”.
Og det er meget bevidst.
Bevidst strategi
Der er naturligvis EU-ledere, som nævner Donald Trump.
Den tyske kansler, Olaf Scholz, er i valgkamp, og for den politisk trængte tyske socialdemokrat er Donald Trump lidt af en gave i forhold til Scholz' valgkamp, hvor han forsøger at sælge billedet af sig selv som ”fredskansleren”, der vil stoppe krigen i Ukraine.
Ligeledes har det, efter Trumps udtalelser om Grønland, været umuligt for den danske statsminister at undgå at bruge Trumps navn, når hun har talt med danske medier.
Men selv Mette Frederiksen holder en iøjnefaldende lav profil og kommer kun med meget få udmeldinger – især med tanke på, at USA nu har en præsident, som ikke udelukker brugen af både økonomisk og militær magt for at få kontrol over Grønland, og som truer Danmark og hele EU med at straffe europæisk erhvervsliv ved at lægge told på deres varer.
Den meget lave profil betyder ikke, at Mette Frederiksen og de øvrige EU-ledere er rådvilde eller usikre på, hvad de skal gøre, nu hvor Donald Trump har indtaget Det Hvide Hus. Tværtimod.
Det er en bevidst strategi fra EU-ledernes side ikke at sige noget, som kan provokere Donald Trump.
I modsætning til første gang, hvor Donald Trump blev valgt til præsident, så har EU-lederne denne gang en plan for, hvordan de skal håndtere ham.
Første del af planen er netop, at de europæiske ledere så vidt muligt undlader at kommentere på udtalelser og udmeldinger fra USA's præsident. Så længe der er tale om udmeldinger, som frem for alt er amerikanske hensigtserklæringer, reagerer EU ikke med handling. I stedet rækker EU-lederne ud til Donald Trump og hans administration og erklærer sig villige til at lytte til de amerikanske argumenter og indlede forhandlinger.
Når Trump for eksempel peger på skævheden i handelsbalancen mellem EU og USA, hvor amerikanerne køber langt flere varer fra EU, end europæerne køber fra USA, er EU's modtræk, at europæerne er parate til at købe mere amerikansk. Det kan for eksempel være en vilje til at købe mere flydende gas fra USA – det såkaldte LNG.
Målsætningen for EU-landene er at komme i dialog med USA: At lytte og forsøge at finde løsninger på de ting, som USA er utilfreds med, så de mange årtiers tætte sammenhold og samarbejde mellem EU og USA kan fortsætte.
Forberedt på et nyt forhold mellem EU og USA
Men når det er sagt, er EU-landene også forberedte på, at Donald Trumps anden valgsejr kan være endnu et tegn på, at det mangeårige tætte forhold mellem Europa og USA er ved at være slut.
Donald Trump har gentagne gange sat spørgsmålstegn ved, om USA vil leve op til løfterne i forsvarsalliancen Nato om at forsvare ethvert Nato-land, som måtte blive angrebet.
Donald Trump udelukker heller ikke, at han kan finde på at bruge økonomisk eller militær magt for at få kontrol over Grønland, og han truer nu med at skade europæiske virksomheder med told.
Samtidig ses flere og flere eksempler på, at det, som engang var et værdifællesskab mellem EU og USA, også er ved at forsvinde.
Donald Trump har benådet kriminelle, som angreb den amerikanske kongres i 2021. Han gør livet meget sværere for LGBTQ+-personer, trækker USA ud af både det internationale klimasamarbejde og det internationale sundhedssamarbejde – på et tidspunkt, hvor klimaforandringerne bliver værre og værre, og hvor verden netop har oplevet en pandemi.
Donald Trump er desuden tæt knyttet til ejere af verdens største tech-firmaer, hvis platforme spreder falske nyheder og underminerer demokratiske processer i Europa.
Listen over områder, hvor Europa og USA er gledet fra hinanden, vokser næsten dagligt.
Men i første omgang er EU-landene stadig indstillede på at reparere og genetablere det tætte forhold mellem Europa og USA. Og det er forklaringen på, at Europas politiske ledere helst ikke taler om Trump, men meget gerne taler om USA som land.
Strategien er fortsat at forsøge at undgå et stort økonomisk og politisk slagsmål mellem Europa og USA. Spørgsmålet, som alle stiller sig selv, er, om den strategi holder i længden.