Vejen og Vejle Kommune har rundet 759,1 millimeter nedbør i år.
Det betyder, at de 22 dage inde i årets syvende måned har fået lige så meget nedbør, som danske kommuner i gennemsnit får i løbet af et helt år.
Og det er meget usædvanligt, at kommuner når klimanormalen, som det hedder, så tidligt, siger klimatolog hos DMI Frans Rubek.
- Der er meget, der tyder på, at det er det tidligste, vi har nået den (klimanormalen, red.) nogensinde.
Sidste år blev det vådeste år nogensinde målt i Danmark. Her fik Billund Kommune mest nedbør af alle med 1.215 millimeter regn.
Sidste år nåede Billund Kommune årsnormalen sidst i september.