Musk jublede, men astrofysiker er mere skeptisk: Trump drømmer om astronauter på Mars

At sætte mennesker på Mars, som Donald Trump har annonceret planer om, kræver både timing, en stor raket og det helt rette mindset.

(© (Grafik: Søren Winther Nørbæk - DR))

Det var måske dén linje i Donald Trumps indsættelsestale, som fik Elon Musk til at juble allermest, og fik de fleste tilhørere til at spærre øjnene op.

For gemt mellem snak om grænseovergange og toldtrusler, annoncerede Trump, at USA vil forfølge nationens skæbne og sende astronauter afsted for at plante det amerikanske flag, Stars and Stripes, på planeten Mars.

Måske havde Donald Trump den 35. præsident, John F. Kennedy, i tankerne, da han skrev linjerne ned. For det var Kennedy, der i 1961 annoncerede det ambitiøse mål om at sende amerikanske astronauter sikkert til Månen og bringe dem tilbage igen, inden udgangen af årtiet.

Kennedy blev dræbt, inden han kunne se sin plan blive ført ud i virkeligheden, men månemissionen lykkedes i 1969. Og måske var der en grund til, at Trump ikke sagde noget om, hvornår den amerikanske Mars-landing skulle ske.

- Hvis hans drøm er, at det skal ske indenfor hans fire års præsidentperiode, så vil jeg sige, at han er lidt optimistisk, siger professor i astrofysik ved Københavns Universitet Anja C. Andersen.

- Men man skal aldrig sige aldrig. Elon Musik har gjort ting, hvor andre sad og grinede i starten. Hvis man har fokus på det, så kan man jo utrolig meget, men de er oppe imod fysikkens love, siger hun.

Timingen skal være helt rigtig

Hvis mennesker skal tage turen både frem og tilbage fra Mars og vel at mærke gøre det i live, handler det helt lavpraktisk om at lave en raket, der er så stor, at den blandt andet kan rumme nok vand, mad og ilt ombord.

Og der skal rigeligt til, for alene turen derop vil tage mindst syv måneder, fortæller Anja C. Andersen. Det er væsentligt anderledes end en smuttur til Månen, som kan nås på et par dage.

Desuden giver det udfordringer, at Jorden er et år om at nå en tur rundt om Solen, mens Mars tager dobbelt så lang tid. Det betyder, at både turen ud – og hjem igen – skal times efter, hvornår de to planeters bane bringer dem tættest på hinanden.

- Det vil sige, at når man først er landet på Mars, så vil opholdets længde også afhænge af, hvor Mars og Jorden står i forhold til hinanden, når man skal flyve hjem igen.

Når Mars og Jorden står tættest på hinanden, er de to planeter cirka 55 millioner kilometer fra hinanden.

Hvis der kan findes en løsning på alle de lavpraktiske udfordringer, så vil der også være en psykologisk udfordring, som ikke bare kan klares med tekniske løsninger, påpeger Anja C. Andersen.

- Når man står på Mars, skal man forestille sig, at Jorden bare vil være en lille blålig prik. Det må jo gøre noget ved én at være så langt væk hjemmefra.

Astronauter skal komme hjem i live

Måske var det ikke så mærkeligt, at Elon Musk havde begge tommelfingre i vejret, efter den nye præsident annoncerede sine Mars-drømme.

Tilbage i september annoncerede Musk, at SpaceX vil sende fem ubemandede rumfartøjer til Mars om to år. Hvis missionerne lander sikkert, er bemandede missioner mulige om fire år, lød det fra milliardæren.

Selvom udfordringerne, der står i vejen for at nå Mars, er kendte, så kræver det stadig meget at løse dem, forklarer Anja C. Andersen.

For det første handler det om at "smide nok penge efter det", som hun siger. Og der er stor forskel på at sende ubemandede missioner til Mars – og så at gøre det med mennesker ombord.

- Det er jo sjovest, hvis de mennesker også er i live, når de ankommer. Og de skal også helst hjem igen i live, før man synes, at det er en rigtig stor succes. Så meget handler også om, hvor risikovillig man vil være.

Anja C. Andersen er ikke i tvivl om, at der er mennesker, som ville melde sig til en Mars-mission, der kun tilbød en envejs-billet. Men det er nok ikke dét, Trump er interesseret i, mener hun.

- Der er mennesker, som vil melde sig til sådan en gang kollektivt selvmord. Men der er ikke helt så meget prestige i at sende amerikanere afsted, som så bare vil dø langsomt deroppe.

I 2021 afholdt astronauter fra Europa og Israel en Mars-træningsmission i Negev-ørkenen i Israel. Astronauterne var afskåret fra omverden i en måned. (Foto: © JACK GUEZ, Ritzau Scanpix)

Mars and Stripes?

Donald Trump har i løbet af de seneste uger luftet tanken om både at gøre Panamakanalen og Grønland amerikansk.

Men selvom det skulle lykkes USA at plante Stars And Stripes på den røde planet, så gælder der FN-resolutioner i rummet, som betyder, at ingen kan eje Mars.

- Både Månen og Mars har samme status som Sydpolen, som der heller ikke er nogen, der kan eje, fortæller Anja C. Andersen.

- Men det er klart, at hvis Elon Musk kommer derop og begynder at sætte hegnspæle op, så er der jo ikke noget rum-politi, som kan komme efter ham.