Norges 'besværlige' fodboldpræsident er på valg, men støtte må hun kigge langt efter

Den norske fodboldpræsident forsøger igen at blive valgt ind i Uefas magtfulde eksekutivkomité.

Lise Klaveness har været præsident for det norske fodboldforbund siden 2022. (Foto: © Armando Franca, Associated Press)

Hun var egentlig principielt imod, men principper har det med at smelte bort, når muligheder præsenterer sig.

Lise Klaveness, fodboldpræsident for det norske fodboldforbund (NFF), ville i hvert fald ikke vælges ind i Uefas eksekutivkomité på en kvindekvote, da hun senest stillede op i 2023.

Det vil hun gerne nu.

I april er der to pladser reserveret til kvinder, og tirsdag annoncerede Lise Klaveness, at hun går efter den ene, og altså ikke en af de 'åbne' pladser, når stemmesedlerne skal udfyldes i Beograd den 3. april.

- Jeg er meget motiveret for at bidrage til udvalget. Tiden er moden for mig, og jeg er klar, siger Klaveness i en meddelelse på det norske fodboldforbunds hjemmeside.

- Jeg ser frem til at bruge min egen erfaring og samarbejde med kolleger i hele Europa, så vi kan bygge et mere robust fodboldøkosystem, siger Lise Klaveness.

Seneste valg blev et sandhedsserum

Det står da også den norske fodboldpræsident frit for at glæde sig til, men det er måske en kende for tidligt, hvis man spørger DR Sportens kommentator, Henrik Liniger.

Lise Klaveness' tale til Fifas kongres i Qatar sørgede for, at den norske fodboldpræsident blev en af de mest markante skikkelser i international fodbold. (Foto: © Hassan Ammar, Associated Press)

For selv om Lise Klaveness ofte beskrives som et friskt pust på den internationale fodboldscene, hvor hendes til tider aktivistiske tilgang nyder stor opbakning blandt medier og almene fans, så er det ikke tilfældet i fodbolddiplomatiets højborg, hvor beslutningerne skal tages.

Da Klaveness stillede op for to år siden endte hun da også med næstfærrest stemmer blandt de 11 kandidater, der kæmpede om de syv åbne pladser til Uefas eksekutivkomité.

- Hendes opstilling i 2023 blev en form for sandhedsserum i forhold til den støtte, der er til hendes linje.

- Den var lig nul, så hun havde ikke en chance for en af de åbne pladser. Tiden har så udviklet sig sådan, at nu er der to kvotepladser, og selv om hun ikke principielt er fan af det, så ser hun en mulighed i det nu, siger Henrik Liniger.

Stærk modstand

Det er i parforhold, som det er i toppen af international fodboldpolitik.

Det handler ikke altid så meget om, hvad man siger, men måden, man siger det på, og netop derfor møder Lise Klaveness stærk modstand, ifølge Henrik Liniger.

- Der er meget få, som er enige med hende. Der er måske nogen, der er enige i hendes holdninger, men der er meget få, som er enige i hendes måde at udtrykke dem på, siger Henrik Liniger.

Den norske fodboldpræsident har flere gange været kontant i sin kommunikation, når hun har taget ordet i især Fifa-regi.

- Hun tog ordet på Fifa-kongressen i Qatar, hvilket hun nærmest blev helgenkåret for af dem, som også er kritiske i pressen, men det er ikke noget, man vinder stemmer på. Der skal tingene være klappet af inden.

- Hun sendte også et brev forud for den seneste Fifa-kongres, hvor hun, som den eneste, kritiserede processen med valget af Saudi-Arabien som VM-vært. Man kan næsten sammenligne det med fodnotepolitikken i Danmark i 80'erne, hvor man gør opmærksom på, at man er uenig, siger Henrik Liniger.

En dansk allieret - eller hvad?

I Uefas eksekutivkomité sidder også DBU's formand, Jesper Møller.

Tidligere har han og Lise Klaveness været på en mindre kollisionskurs, selv om det vist mest var en misforståelse, men Jesper Møller støtter også op om Lise Klaveness opstilling, siger Henrik Liniger.

- Det er helt tydeligt, at DBU benytter sig af en anden politisk metode end det norske fodboldforbund, men jeg er helt sikker på, at Jesper Møller støtter Lise Klaveness i at stille op. Det er 100% afstemt i de nordiske lande.

Lise Klaveness og Jesper Møller, i midten, har i forvejen et tæt samarbejde.

- Men jeg tror ikke, det betyder, at man nødvendigvis er forpligtet til at stemme på hende, skulle der blive kampvalg om pladsen. Bliver hun valgt ind, skal det nordiske samarbejde rumme en markant mere aktivistisk metode, siger Henrik Liniger.

En udfordring kan dog være, at der kommer et modtræk fra de lande, som ikke ser en stor fidus i at have Lise Klaveness siddende i europæisk fodbolds mest magtfulde organ.

- Jeg tror, at der bliver overvejet rundt omkring i de større fodboldlande, om det er godt for Uefa, hvis hun bliver valgt. Der kan sagtens være lande, som går i gang med at finde yderligere kvindelige kandidater, så det ender med et kampvalg, siger Henrik Liniger.

Er det så et udtryk for, at de er nervøse i Uefa?

- Jeg tror bare, de synes, hun er besværlig.