Der findes nu over 30.000 offentlige ladepunkter i Danmark, hvor du kan få strøm på din elbil.
Ved udgangen af december sidste år var antallet 30.439, hvilket er en stigning på 69,5 procent i forhold til året før, skriver Mobility Denmark i en pressemeddelelse.
Antallet af lynladere blandt de offentlige ladepunkter lå i udgangen af december på 3.999. Samme tidspunkt året før var der 1.576 lynladere.