Mens cyklonen Gabrielle aftager i styrke og bevæger sig væk fra New Zealand, er man i færd med at gøre status over de ødelæggelser, som er forårsaget af oversvømmelser, jordskred og voldsomme vindstød.
Indtil videre er fire personer bekræftet døde som følge af cyklonen.
Det oplyser politiet i New Zealand, skriver Reuters.
- Selvom vi heldigvis er gennem det værste, er faren langt fra overstået, lyder det ifølge Reuters fra nødberedskabsminister Kieran McAnulty.
Myndighederne oplyser endvidere, at der er omtrent 1.400 personer, som man endnu ikke har hørt fra efter cyklonen.