Mårhunde er erklæret uønskede i den danske natur og må jages og skydes døgnet rundt hele året.
Men nye undersøgelser tyder på, at det omstridte dyr med mørk pels måske ikke er så stor en trussel mod andre dyrearter som hidtil antaget.
- Miljøstyrelsen bad os undersøge mårhundens føde i vådområder med truede jordrugende fugle og padder.
- Vores konklusion er, at vi ikke kan finde bevis for, at mårhunden udgør en trussel mod disse dyrearter, siger forskeren.
578 mårhundemaver undersøgt
I samarbejde med kolleger fra universiteterne i Aarhus og Roskilde har hun undersøgt maveindholdet hos 578 mårhunde.
Maveindholdet blev analyseret under et mikroskop for at se, om man kunne finde rester fra eksempelvis sjældne padder og jordrugende fugle.
Man har hidtil ment, at det er nogle af de arter, der er på mårhundenes menu.
- Mårhunden er generalist og spiser lidt af hvert. Noget af det, der fylder mest, er ådsler, småpattedyr og lokkemad lagt ud af jægere, mens vi ikke fandt nogen spor af vadefugle i vores eDNA-analyser. Og kun almindelige arter af padder blev registreret.
Også ænder, sangfugle, insekter, bær, frugt og græs blev fundet i mårhundemaverne.
- Men altså tilsyneladende meget få eller ingen sårbare, jordrugende ynglefugle og sjældne padder, siger Sussie Pagh.
Første gang registreret i Danmark i 1980
Mårhunden blev første gang registreret herhjemme i 1980 og spredte sig for alvor omkring 2016.
Dyret, der er på størrelse med en ræv, har status som invasivt rovdyr.
Der nedlægges omkring 7000 mårhunde årligt, og det sker blandt andet på flere end 3000 pladser med lokkemad, hvor mårhunde tiltrækkes og skydes.
Man har hidtil også udsat såkaldte Judas-mårhunde med GPS-halsbånd, der har ledt jægere på sporet af artsfæller, som efterfølgende er blevet aflivet.
Hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hilser kontorchef Jens Skovager Østergaard den nye viden velkommen.
Vil nok ikke ændre mårhundens status
Han forventer dog ikke, at det vil ændre på mårhundens status.
- Den er således på EU's lister over invasive arter, som har en negativ effekt på hjemmehørende arter.
- Men det er relevant viden i forhold til forvaltning af mårhunden, og den nye viden vil indgå i vores overvejelser om fremtidens prioritering af indsatser i forhold til invasive arter, skriver han i en kommentar.
/Ritzau/