Du forbinder det måske med gensynsglæde i lufthavnen eller med et akavet møde med din fjerne onkel til julefrokosten.
I dag er det International Krammedag, og uanset om du er en krammer eller ej, er der god grund til at dele knus ud til venner, kollegaer eller kærester.
Det er nemlig sundt at kramme.
Berøringen på huden frigiver krammehormonet oxytocin, og det er godt, fortæller hjerneforsker Troels Kjær.
- Man knytter bånd til den, man er sammen med, når man krammer, og man bliver glad af krammehormonet. Så det gør os gladere og giver nogen bedre sociale relationer.
Langt og med nogen du kan lide
Men inden du løber ud for at kramme den første forbipasserende på gaden for at blive i bedre humør sådan en mørk januardag, er der en ting, der skal slås fast.
Det er ikke helt ligegyldigt, hvem du krammer, siger Troels Kjær
- Hvis vi bliver krammet af nogen, vi ikke bryder os om, bliver der et mismatch i hjernen. Så oplever vi en glæde ved noget, vi ved er forkert. Det er bedst for kroppen at kramme dem, man godt kan lide.
Kram er dog ikke for alle. Chaufføren Bjørk Toft er en af dem, der er mere til det gammeldags håndtryk.
- Jeg har det lidt anstrengt med det. Nogle kommer meget tæt på, og hvis det er en, jeg ikke kender, har jeg det lidt specielt med det.
Specielt mange mænd har det på samme måde som Bjørk Toft. Derfor tyer de ofte til et hurtigt kram med et klap på ryggen, men det er ikke nok, hvis man vil have den fulde effekt, siger Troels Kjær.
- Et godt kram på fem sekunder kan være meget hyggeligt, men hvis man vil have frigivet krammehormonet, skal man nok op på ti sekunder.
Forskellig krammelyst er naturligt
Hvis man kan nikke genkendende til, hvordan Bjørk Toft har det med krammere, kan det være en god idé at komme udover sine grænser, mener Troels Kjær
- Man bør bestemt overveje, om det er så vigtigt at holde på det der med at undgå kram. Det er specielt mænd i forhold til mænd, som ikke føler det naturligt at kramme, siger hjerneforskeren.
Men selvom det er godt at tage det ekstra skridt, er det naturligt, hvis man foretrækker håndtrykket.
- Der er stor forskel på, hvor følsomme vi er overfor krammehormonet inde i vores krop. Nogen vil bare have rigtig meget, og for andre betyder det ikke så meget, siger Troels Kjær.
De små ting kan gøre forskellen
Specielt ældre og ensomme mennesker har godt af at blive krammet. De har ikke kropslig kontakt særlig tit og kan derfor lide af hudsult.
Derfor giver Agnete Hasager fra Vestbjerg kram til både beboere og kollegaer, hver gang hun møder ind på sit arbejde på et plejehjem i Nørresundby.
- Jeg går ind for, at vi giver knus til de ældre mennesker. Man kan se, det betyder noget for dem, ligesom det gør for mange af os andre.
Og det behøver ikke være noget stort. Selv de små kram kan gøre en forskel, fortæller Troels Kjær.
- Et kram kan faktisk bare være et kram på armen eller andet, hvor der bliver frigivet krammehormon.
Men som Troels Kjær siger, er et kram kun rart, hvis der ikke er et mismatch i hjernen. Vil man derfor være helt sikker på at undgå en akavet situation til næste familiefødselsdag, kan man huske tilbage på, hvad man gjorde sidst.
- Man kan se det på den andens bevægelser og ellers huske på, hvordan det plejer at være. Hvis en person har givet mig en krammer engang, så er vi på kram fremadrettet, siger hjerneforskeren.
- Hvis man skal overveje det hver gang, kan det blive rigtig langhåret.