Virkeligheden kan hurtigt ændre sig, når man har en tjans i den sportspolitiske elite.
Også for den norske fodboldpræsident, Lise Klaveness.
Klaveness, der har i flere år har været en toneangivende kritiker af især VM i Qatar og tildelingen af VM til Saudi-Arabien, stiller nemlig op til den ene af to pladser i Uefas eksekutivkomité, der er specielt dedikeret til en kvindelig kandidat.
Hun var også på valg i 2023, men dengang gik hun efter en af de pladser, som både kvinder og mænd kan vælges til. Her fik hun dog næstfærrest stemmer af alle kandidater.
Walisiske Laura McAllister tog i stedet den ene plads reserveret til kvinder og fire år i eksekutivkomitéen.
På Norges Fodboldforbunds (NFF) hjemmeside opremser Lise Klaveness sine mærkesager, og de inkluderer blandt andet spillervelfærd, teknologisk innovation samt fodboldens samfundsrolle.
Valget til Uefas eksekutivkomité afholdes den 3. april.