Opdateret klokken 19.37 med seneste dødstal.
Flere personer er blevet dræbt, efter israelsk militær har iværksat en operation i Jenin på den besatte vestbred.
Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder er mindst ni personer blevet dræbt, mens mindst 40 er blevet såret. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har bekræftet, at der er igangsat en større militæroperation i Jenin med det specifikke formål at "udslette terrorismen" i området.
Siden oktober 2023 har Israel udført adskillige luftangreb mod Jenin, som israelerne betegner som et "arnested for terroraktivitet".
Hamas har efter angrebet opfordret palæstinensere på Vestbredden til at optrappe kampen mod de israelske styrker.