Rockergruppen Hells Angels i Aalborg får igen mulighed for at bruge deres hus på Østergade i Nørresundby.
Nordjyllands Politi har netop ophævet det opholdsforbud, der har været gældende for rockerborgen siden september 2023 - altså i næsten halvandet år.
Nordjyllands Politi skriver på X, at det ophæver opholdsforbuddet for adressen Østergade 24 samt tilstødende lejede faciliteter med gældende virkning fra dags dato.
Politiet begrunder det med, at der aktuelt ikke længere vurderes at være en verserende national konflikt i rocker-/bandemiljøet med relation til adressen.