John blev reddet af frivillige, da han drev til havs: 'Der skal findes nogle midler til dem. Klart'

Søredningsforening har sat ny rekord i redninger og beder staten om støtte.

Dansk Søredningsselkabs redningsbåde har masser af tov om bord til at tække både i land, der har fået motorstop eller er stødt på grund. En af de rekordmange, der fik hjælp i 2024, var John Kristensen. (Foto: © Signe Wolthers)

Han skulle egentlig bare ud og se til sine hummergarn en lun sommeraften, men John Nyholm Kristensen endte med selv at blive trukket i land flere timer senere, rystende af kulde.

Dermed bidrager han til en ny rekord i Dansk Søredningsselskab, som kom sejlere og andre på vandet til undsætning 1.034 gange i 2024. Det er det højeste antal i foreningens 20-årige historie.

Den rutinerede fisker havde ellers testet påhængsmotoren, før han skubbede sin jolle ud i vandet, men da han lidt senere ville starte motoren, var den død. Og snart forsvandt Odense Fjord i horisonten, mens Samsø til gengæld kom hastigt nærmere, samtidig med, at det blæste op, og sorte skyer samlede sig omkring ham.

- Jeg havde nok den holdning, at jeg før eller siden ville ramme Samsø, og så ville jeg have fast grund under fødderne. Men med regn og kulde og så videre var det en ubehagelig situation, husker han.

- Så sidder jeg der. Og jeg driver relativt hurtigt udad, og selv om jeg har årer med, har jeg ikke en chance for at ro ind. Der er alt for meget vind imod mig.

Ringede 112

John Nyholm Kristensens hustru ringede 112 fra land, da han forsvandt af syne. Søværnets kystredningstjeneste bad dansk Søredningsselskab om assistance, hvorefter han blev hentet i land af de lokale frivillige.

Og der er ingen tvivl om, at han havde brug for hjælp, siger han i dag.

- Det var ikke en dag, hvor der var trafik på vandet, og der er ikke lige et busstoppested, man kan holde ind til og hoppe på bussen hjem. Så må man håbe på det bedste, siger han.

John Nyholm Kristensen var glad for at få hjælp, da han drev til havs i sin jolle under en sommerstorm i 2024. (Foto: © Signe Wolthers)

Dansk Søredningsselskab har 13.770 medlemmer, men John Nyholm Kristensen var ikke en af dem, indtil den dag, han blev trukket i land.

- Men da jeg var holdt op med at ryste ud på aftenen, var jeg da ved tastaturet og tegne et abonnement. Fordi det, at man på en app kan aktivere, at man har brug for hjælp, er jo en fantastisk mulighed, siger han.

Dårligt stillet uden frivillige

Udover medlemskontingenter søger Dansk Søredningsselskab støtte fra maritime fonde, når der er behov for større nyanskaffelser. Men hjælp fra staten er der ikke noget af. Det skal laves om, hvis det står til foreningens formand, Steen Wintlev-Jensen.

Hans pointe er, at foreningen er stort set er ene om at garantere sikkerheden til søs i de indre danske farvande. Søværnets 21 redningsstationer befinder sig nemlig i de ydre farvande og langs vestkysten, mens Dansk Søredningsselskab dækker de indre farvande.

- Hvis vi ikke var i de indre danske farvande, ville sikkerheden være meget, meget mindre. Vi skaber stor tryghed, og vi skaber sikkerhed for bådejerne i de indre danske farvande, siger han.

Ifølge formanden er der i dag langt flere, der bruger vandet rekreativt end tidligere. Det er folk, der blandt andet sejler i sejlbåde, motorbåde, surfboards, paddle boards og kajakker.

- Dem er der millioner af i de indre danske farvande, og de eneste, der kan hjælpe dem, når de kommer i besværligheder, det er os, siger han.

Det var denne jolle, der fik motorstop og drev til havs med kurs mod Samsø en kold sommeraften, da John Nyholm Kristensen egentlig bare skulle se til sine hummergarn. (Foto: © (Privat foto))

Og selv om der er penge til driften med de 600 kroner, som medlemmerne lægger årligt, er det ikke nok, hvis foreningen skal forny bådparken. Og når de omkring 40 år gamle både kræver reparationer, risikerer man at skulle lukke en station, og så kan de frivillige ikke rykke ud. Derfor ville det give mening, at staten spytter i kassen, mener formanden.

Ros fra minister

Det er John Nyholm Kristensen enig i. Han mener, det er "fuldstændig oplagt", at det offentlige bidrager til de frivillige, når det ofte er dem, der kommer, når man ringer 112.

- Ikke at de skulle have løn for det, for de er jo per definition frivillige, men jeg tænker, at det, at de reagerer relativt hurtigt, er jo fantastisk for os, der er på vandet. Så jeg kan kun sige, at der skal findes nogle midler til dem. Klart.

Steen Windtlev-Jensen har allerede holdt møde med minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack-Pedersen (V), som har "dyb respekt" for foreningens arbejde, som han kalder "anerkendelsesværdigt".

Foreningen var ikke en del af det beredskabsforlig, der blev indgået for nylig, men dialogen fortsætter, fortæller ministeren, som dog ikke er parat til at love økonomisk støtte.

- Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det er en vigtig indsats, som bliver leveret af frivillige kræfter, og jeg er meget optaget af, hvordan vi kan sikre gode rammer for de mange frivillige, der er rundt omkring i vores samfund.