En 32-årig mand er ved Københavns Byret i dag blevet idømt en straf på otte års fængsel.
Manden har fået straffen for flere tilfælde af både voldtægt og andre seksuelle forhold begået mod syv piger under 15 år, samt for at have betalt en pige under 18 år for samleje.
Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Manden, der er tyrkisk statsborger, er blevet udvist for bestandig. Han er desuden blevet idømt et såkaldt kontaktforbud, der betyder, at han ikke må kontakte børn under 18 år – for eksempel via internettet.
Manden blev anholdt i september 2023 og har siden siddet varetægtsfængslet.
Den 32-årige mand har anket dommen.