En ny tryghedspolitik og ændrede åbningstider for svømmehallen.
Det er, hvad centerleder Keld Arentoft fra Nyborg Idræts- og Fritidscenter har været nødsaget til at indføre fra årsskiftet for at passe på sine medarbejdere.
Der er nemlig ikke længere tryghedsvagter ansat i svømmehallen i weekenden, fordi det koster for mange penge. Penge, som Nyborg Kommune ekstraordinært har brugt siden sommeren sidste år.
- 1. januar 2025 satte vi sådan en tryghedspolitik op, fortæller Keld Arentoft og viser skiltet ved indgangen.
- Den beskriver de her få punkter, som vi har, så vores medarbejdere kan henvise til dem. Og så har vi ændret nogle åbningstider, så det måske heller ikke lige er så attraktivt for folk at komme for kun at lave ballade.
Dét er nemlig, hvad medarbejderne i svømmehallen har oplevet, fortæller centerlederen.
- Det kan være konflikter i forbindelse med, at vores medarbejdere har påpeget vores regler for afvaskning og for brug af saunaerne.
Badegæster har også stejlet over at skulle fremvise en neoprenbadeble i billetsalget, hvis de har besøgt svømmehallen med en baby. Det er et krav, som svømmehallen har, fordi den slags badeble bedst sikrer, at der ikke sker uheld i vandet.
Og indimellem går bølgerne meget højt i konflikterne.
- Det værste tilfælde var en direkte trussel på livet på vores ansatte, og det er selvfølgelig langt fra acceptabelt, fortæller centerleder Keld Arentoft.
Derfor handlede han prompte og fik rakt ud til Nyborg Kommune, som ejer svømmehallen. Her fandt politikerne en ekstra pose penge til at hyre vagter, som kunne tage sig af konflikterne, hvis de eskalerede.
Én million skattekroner
Også i Odense Kommune har politikerne brugt skattekroner på at ansætte vagter, som skal sikre trygheden for både medarbejderne og andre badegæster.
Tilsammen har de to fynske kommuner brugt over én million kroner på vagter i løbet af 2024.
Men det er slet ikke meningen, at kommunerne skal bruge penge på dét, mener Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V).
- Det er noget svineri, at få personer skal ødelægge det for de mange, og så mener jeg ikke, at vi skal bruge skattekroner på sådan noget her. Penge, vi kunne bruge i vuggestuen, penge, vi kunne bruge på plejehjemmene.
Og by- og kulturrådmand i Odense Kommune Søren Windell (K) stemmer i.
- Det er jeg rigtig træt af, fordi det var penge, vi kunne have brugt på noget andet, siger han.
Også i Odense har oplevelsen været, at det er få gæster, der har gjort det nødvendigt at få vagter i svømmehallerne, lyder meldingen fra personalet til politikerne.
- Vi kan ikke blive ved med at tilpasse vores samfund efter nogle få grupper, som ikke vil følge de regler, vi har til samfundets bedste, siger Søren Windell.
Ikke kun i svømmehaller
I både Nyborg og Odense er håbet, at landspolitikerne vil sende en redningskrans ud i svømmehallerne i form af nogle løsninger, som kan hjælpe til, at medarbejdere ikke bliver overfuset.
Og her står retsordfører Bjørn Brandenborg (S) på spring.
- Almindelige mennesker, som kommer her for at hygge sig med deres børn og familier, skal kunne komme her uden at føle sig utrygge, siger han.
- Det kan være, der er brug for, at kommunerne kan få mere overvågning. Det kan også være at kigge på, om man i endnu videre grad end i dag kan afvise de her folk, når de kommer i svømmehallen eller et andet sted, hvor de ødelægger det for alle andre.
For det er ikke kun i svømmehallerne, at grænserne for acceptabel adfærd bliver overtrådt, siger den socialdemokratiske retsordfører.
- Desværre ser vi i de her år, synes jeg, i stigende grad, en dominansadfærd fra især nogle unge, ikke-vestlige indvandrerdrenge, som både i svømmehaller, i fodboldklubber og mange andre steder i det offentlige rum, opfører sig på en måde, som gør, at mange mennesker føler sig utrygge.
Derfor tager Bjørn Brandenborg de konkrete idéer med sig ind i arbejdet med en tryghedspakke, som han og folketingskollegerne er i fuld gang med at se på.
- Vi er nødt til at hjælpe de medarbejdere eller fodbolddommere eller folk, der står i frontlinjen rundt omkring, med at have nogle værktøjer til at kunne afvise de her folk.
Fælles løsning
Det vigtigste for centerleder Keld Arentoft er, at der bliver set på en løsning i et større perspektiv end bare lige svømmehallen i Nyborg.
- Vi kan ikke være tilfredse med som samfund, at der har været et problem i Odense, som man får løst, men man så skubber problemet her til Nyborg, siger han.
- Hvis vi så får det løst i Nyborg, så skubber vi problemet til vores kollegaer i Svendborg, og de kan skubbe det videre til vores kollegaer i Fredericia, og så kører møllen hele vejen rundt.
Derfor håber Keld Arentoft, at der kommer nogle tiltag, som gælder generelt, så andre svømmehaller ikke bliver de næste i rækken.