Den nyudnævnte amerikanske præsident, Donald Trump, kom i nat med en stribe nye tiltag på klimaområdet.
Med den sædvanlige parole om at stikke snablen dybt i den amerikanske undergrund og hente rekordmeget olie og gas op: 'drill baby, drill', lovede han som det første, at han vil fylde landets oliebeholdning. Og det skal være med top på.
- Vi vil få priserne ned, fylde vores strategiske reserver op igen - helt op til toppen - og eksportere amerikansk energi til hele verden, sagde han.
Men spørgsmålet er, hvor meget nattens klima-bulldozer ændrer nu og her?
Der er ikke brug for mere olie. Det er 'snak', siger analytiker
Spørger man Ole S. Hansen, som er råvarestrateg hos Saxo Bank, vil målet om flere amerikanske oliebrønde ikke betyde, at USA pludselig vil poste tonsvis af ekstra klimaskadelig olie på markedet.
- Det er noget snak til et amerikansk publikum, som godt kan lide den form for uafhængighed, som han taler om på energisiden, siger han.
USA har al den olie, de skal bruge, og den er billig. Pumper de mere op, skal den sælges til andre lande, og det giver flere udfordringer for præsident Trump.
Først og fremmes, fordi der er olie nok på verdensmarkedet. Og den er billig.
Desuden er de amerikanske olieproducenter ejet privat. Det er altså ikke lige som i Saudi-Arabien eller i Rusland, der også gerne vil øge produktionen, hvor en regering selv kan skrue op eller ned for hanen.
- Derfor handler det om, hvorvidt det giver økonomisk mening for de store olieselskaber at lave de investeringer, der skal til for at producere den ekstra olie. Og det kan godt være tvivlsomt, siger Ole S. Hansen.
Også den grønne omstilling presser olieforbruget, der ifølge Ole S. Hansen ser ud til at være tæt på at ramme en top i efterspørgslen hos verdens største forbruger, Kina.
Men Trump er ude efter at få en større markedsandel, vurderer han. Og ifølge Bloomberg sagde præsidenten i går, at EU kunne undgå tariffer, hvis vi køber mere amerikansk olie og gas.
USA ude af Paris-aftalen, men delstater går imod Trump
Mere skelsættende bliver det måske, at præsident Trump i går, på en rød scene i en sportsarena i Washington, også satte sin underskrift på et dokument, der trækker USA fra Paris-aftalen, hvor verdens lande har givet hånd på at holde temperaturstigningen på 1,5 grader.
Jubel brød ud, da han tilføjede, at det vil spare USA for mere end 1.000 milliarder dollar. Det er dog næppe et regnestykke, som tager højde for de mange milliarder, som den globale opvarmning allerede koster USA i form af orkaner, hedebølger, oversvømmelser og skovbrande.
Det er ikke første gang, at han melder USA ud af aftalen fra 2015. Da Trump blev valgt første gang, var det året efter, at Paris-aftalen var indgået, men udmeldelsen kom ikke som en af hans første embedshandlinger. Det skete først flere måneder efter, at han var indsat som præsident.
Udmeldelsen trådte først i kraft i november 2020, ganske kort tid før præsident Joe Biden blev indsat som ny præsident, hvorefter Biden straks meldte USA ind i Paris-aftalen igen.
Selvom USA's faktiske udmeldelse kun varede to måneder, så satte den straks spor i det internationale klimasamarbejde.
Det førte til, at en række stater tog initiativ til at danne en alliance, US Climate Alliance, der også i dag arbejder for at opfylde Paris-aftalens mål.
De var meget aktive på de årlige store klimakonferencer, der fulgte i årene efter, da USA officielt var i gang med at træde ud. I Bonn i Tyskland, Katowice i Polen og i Madrid stod senatorer og borgmestre i kø for at fortælle, hvor meget de gjorde for klimaet i deres stater, og hvor meget byers klimahandlinger kan betyde. Faktisk kom der en fornemmelse af, at USA og de amerikanske repræsentanter var mere aktive og samarbejdsvillige end tidligere, nu anført af stater som Californien, Arizona og North Carolina.
'På vej ud i isolation'
Den amerikanske klimaalliance har da også allerede meddelt, at de fortsat arbejder for at nå Paris-aftalens mål. 24 guvernører fra stater står bag, og de repræsenterer næsten 60 procent af USA's samlede økonomi og 55 procent af befolkningen.
Alligevel er det et stort tilbageskridt for de internationale klimaforhandlinger, at USA officielt ikke er med, siger Jens Mattias Clausen, EU-chef i den grønne tænketank Concito og med erfaring fra et hav af klimatopmøder.
- Det vil være absurd at sige andet. Udmeldelsen kommer også på et meget dramatisk tidspunkt, hvor vi ser klimakonsekvenserne blive mere og mere voldsomme, samtidigt med at de klimamål, vi har sat os i Paris-aftalen, er ved at glide os af hænde.
Han mener, at USA er på vej ud i isolation, hvor resten af verden er på vej et andet sted hen. Selvom et lyspunkt dog er alle de delstater, byer, virksomheder og investorer som fortsat arbejder for ambitiøse klimamål på trods af Trumps politik, siger Jens Mattias Clausen.
- Hvis Trump gør alvor af at droppe det grønne og satse meget mere på det sorte, så risikerer han at misse toget til de teknologier og virksomheder, der skal levere fremtidens job og vækst.
Uret tikker, og det haster med klimahandling, siger Jens Mattias Clausen, der mener, at det er EU, der ligesom sidste gang USA meldte sig ud af Prisaftalen, må hæve ambitionsniveauet. EU skal også blive bedre til at række ud til det globale syd og andre alliancer, der kan modvirke det amerikanske fravær. Og så er der Kina.
- Vi har allerede set indikationer på, at Kina måske er klar til at tage mere lederskab. De har klart en opfattelse af, at de nu er den store stabile magt i verden på klimaområdet.
'Vi vil ikke det der vind-noget. Store, grimme vindmøller'
En af de andre markante meldinger, som netop er landet fra Trump, handler om noget, som synes temmelig hjemmeligt: vindmøller.
For nogle er vindmøller smukke og majestætiske symboler på en grøn verden. For andre er de med et næsten ulideligt dansk ord: en øjebæ.
Og der er ingen tvivl om, hvad det officielle USA fra i dag mener.
De skal ud.
- Vi kommer ikke at gøre det der vind-noget. Store, grimme vindmøller. De ødelægger dit nabolag, sagde Donald Trump, ifølge Reuters.
Han har derfor underskrevet et dekret, som sætter alle nye havvindmølleprojekter på pause.
Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark synes, det er en skam, at Donald Trump går så hårdt ud med budskabet om at bore efter mere olie og gas.
- Det er slet ikke den måde, der er den billigste at lave energi til amerikanerne på. Det er markant billigere fra sol og vind.
Kristian Jensen synes især, det er ærgerligt for havvind, at den nye præsident sætter udstedelsen af tilladelser på pause.
- Det risikerer at ramme danske energivirksomheder som Ørsted, Copenhagen Infrastructure Partners, Vestas og mølleproducenten Siemens Gamesa.
Hans råd til sine medlemsvirksomhederne er at have en lille smule ro i maven og satse mere på de delstater, der rigtig gerne vil have mere sol og vind.
- Også delstater med republikanske guvernører fortsatte sidst med den grønne omstilling, og denne gang er det endnu mere tydeligt, at de har brug for solceller og vindmøller, hvis de skal levere strøm til et voksende forbrug på digitale services og kunstig intelligens til virksomheder i USA.
Ifølge FN styrer verden lige nu mod en temperaturstigning på knap tre grader, medmindre vi inden for de næste fem år tæt på halverer udslippet af drivhusgasser, som i stor stil stammer fra olie og gas. En udledning, som trods klimaaftalen fortsat stiger.
Vi er altså fortsat langt fra at have løst klimakrisen - med eller uden USA.