Den nytiltrådte amerikanske præsident, Donald Trump, har et kort, han er særlig glad for at spille, når det kommer til at forme økonomien under hans præsidentperiode.
Nemlig told.
Kina er blevet lovet hårdere toldsanktioner, en generel told på udenlandske varer er i spil og i går satte Trump trumf på, da han udtalte, at han "overvejede" at pålægge varer fra Canada og Mexico, der er nogle af USA's største handelspartnere, en told på 25 procent.
Som det nok er de fleste danskere bekendt, er præsidenten ikke bleg for at bruge told som et pressionsmiddel, der skal sikre, at han får sin vilje.
For to uger siden satte præsidenten nemlig danske varer en straftold i udsigt, hvis ikke USA kunne få kontrol med Grønland.
Men Trump ser det også som et effektivt redskab til at sikre, at amerikanske virksomheder holder deres investeringer og produktion inden for landets grænser, men nu dumper Philipp Schröder, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Trumps plan, som han tilmed kalder en "illusion".
Importør betaler tolden
På Trumps første dag i Det Hvide Hus, er der endnu ikke blevet effektueret nogen af told-løfterne. Hvorfor kommer vi tilbage til.
Men måske skal vi lige have på plads, hvordan fungerer toldsystemet egentlig?
Måske er det lettest at forklare med et eksempel. Hvis en amerikansk virksomhed ønsker at sælge et kinesiskproduceret stykke tøj, der underlagt told, så er det importøren - altså den amerikanske virksomhed - der skal betale tolden.
Det vil give et klart incitament for amerikanske virksomheder til i stedet at købe tøjet af en amerikansk producent i stedet. I hvert fald i princippet.
Trump begrundede tolden på Canada og Mexico med antallet af immigranter og opioider, der ifølge Trump kommer ind fra de to lande.
Professor: Kunder får regningen
Men der er også en række klare problemer med en aggressiv toldpolitik, fortæller Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Det Trump ofte ikke nævner, er nemlig, at tolden kan ende som en ekstraregning for de amerikanske forbrugere.
- Hvis jeg er en amerikansk virksomhed, som skal sælge en helt bestemt type tandhjul eller en helt bestemt type medicin, der kun produceres i et land, der er underlagt told, så ender jeg med at "overvælte" hele tolden på mine kunder.
Det samme gør sig gældende, hvis en amerikansk virksomhed fortsætter med at købe varer i lande, der er underlagt told, fordi det fortsat er mere rentabelt for dem.
Et oplagt eksempel er tøjproduktion, fordi USA, uanset hvad man gør, aldrig kommer til at matche den lave timeløn eller den minimale regulering, som en virksomhed er underlagt i for eksempel Kina.
Faktisk har globaliseringen sørget for, at det er uhyre begrænset, hvor effektivt et redskab told egentlig er, mener Philipp Schröder.
- Trumps plan er en illusion. Fordi der i dag ikke er nogen varer, der bliver hjemmeproduceret. Hvis du tager en iPhone, har delene krydset grænser rigtig mange gange. Der er reservedele fra Tyskland, Taiwan og Japan. Og det er lidt der, kæden hopper af for told som værktøj, siger han.
Men USA er jo et kæmpe land. Kan det ikke lade sig gøre at tage hele produktionen hjem, som Trump drømmer om?
- USA har fuld beskæftigelse, så hvor skulle den arbejdskraft komme fra?, siger Philipp Schröder.
- Der er jo bare varer, man ikke kan lave selv. Selvom Danmark satte en kæmpe told på rødvin, så ville der jo ikke komme en kæmpe produktion af rødvin i Danmark.
Philipp Schröder henviser til, at der er lavet beregninger, der viser, at hvis man holdt helt op med at handle med Kina, så ville den almindelige amerikaner opleve et fald på fem procent i realindkomsten på grund af prisstigninger.
Trump mener, at hans tiltræden til embedet varsler "en gylden æra".
Spurgte Trump-rådgiver til toldpolitik
I går gav John Bolton, der var national sikkerhedsrådgiver for Trump under hans første periode som præsident, et interview til Deadline. Her beskyldte Bolton, der efter sin tid som rådgiver har været meget Trump-kritisk, den nyvalgte præsident for dybest set ikke at forstå, hvordan told fungerer og kan påvirke det amerikanske samfund.
Hør John Bolton give interview her.
Philipp Schröder er heller ikke i tvivl om, at Donald Trump ikke er specielt godt inde i, hvordan told fungerer.
- Det er han ikke. Man må som minimum håbe, at hans rådgivere er, siger økonomiprofessoren og kommer derefter med en anekdote fra dengang, han sad ved siden af Trumps økonomiske rådgiver i perioden 2017 til 2019, økonomen Kevin Hassett.
- Han underviser altså i de samme lærebøger som mig, så jeg spurgte ham, om det ikke var idiotisk, at der blev indført så meget told på udenlandske varer i Trumps første periode.
- Så svarede han, at det kunne han heller ikke forstå, men han gik ud fra, at Trump bare var så klog, at resten af os var for dumme til at forstå det.
Har du hængt på så længe her, så er du også klar til, at Philipp Schröder introducerer en af de mest afgørende økonomer nogensinde - Adam Smith.
Han udgav i 1776 sit hovedværk The Wealth of Nations, der for evigt forandrede den teoretiske tilgang til økonomi.
- Trump lever sådan set i en verden før Adam Smith.
- Der troede man, at man kunne gøre sig selv rigere ved at opkræve told på de varer, der kom ind. Det er der simpelthen en konsensus om i nationaløkonomisk forskning, at det kan man ikke.
Endnu ingen dekreter om told
Der er muligvis flere lande, herunder Danmark, der ånder lettet op, fordi der ikke er nogen dekreter omkring told på udenlandske virksomheders varer iblandt den ellers meget store mængde af dekreter, som Trump har underskrevet på sin første dag som præsident.
Men man skal ikke glæde sig for tidligt, siger Philipp Schröder. Det er nemlig en langvarig proces, fordi man oftest vil sikre sig, at amerikanske virksomheder ikke bliver for hårdt ramt af ens politik.
- Det er ikke noget, man bare lige gør. Der vil typisk være flere høringer. Ikke med dem, der sælger varerne, men med dem, der køber dem. Så kan en amerikansk bilproducent sige "hov hov. De her varer kan man faktisk kun købe i Kina", afslutter Philipp Schröder.