Festivalen North Side, der netop har afholdt sin fjerde festival, sluttede søndag.
Hele 35.000 gæster har været på festivalen, hvoraf 25.000 har været betalende gæster.
Blandt hovednavnene var Arcade Fire, Robyn og Röyksopp.
Fredagen var festivalen plaget af lange køer ved indgangen til Northside, Dankort-nedbrud og massive problemer med betalingsarmbåndet Payband, men festivalen betragter årets festival som en massiv succes.
- I min optik har det været den bedste Northside, vi overhovedet har lavet. Det hænger sammen med, at vi har flyttet os rigtig meget. Vi har taget et kvantespring, siger talsmand John Fogde.
I billedserien ovenfor er samlet en række farverige og festlige øjeblikke fra Northside festival.