Stormfloder vil ske oftere, voldsommere og ramme de samme områder igen og igen. Så dystert er billedet, når man spørger Henrik Lynghus.
Han er ansat i det rådgivende ingeniørfirma, Niras, og arbejder med at analysere oversvømmelsesscenarier og udvikle løsninger til private og offentlige kunder. Selvom han har klar økonomisk interesse i kystsikring, taler tallene - ifølge ham - for sig selv.
- Hvis du kigger på oprydningsarbejdet og erstatninger efter stormfloden Bodil, så nærmer vi os en milliard kroner. Det er penge, som måske skal bruges igen og igen.
- For bare 120 millioner kan man for eksempel etablere en sluse ved Frederikssund og langtidssikre et stort område, siger Henrik Lynghus til DR's Kontant.
For bare 120 millioner kan man for eksempel etablere en sluse ved Frederikssund og langtidssikre et stort områdeHenrik Lynghus, ingeniør, Niras
Sluse på fjordbunden
Ifølge ingeniøren kan den eksisterende bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund udgøre en del af slusen. Mellem bropillerne skal der konstrueres porte på fjordbunden.
Er der varsel om højvandsstigninger, kan portene rejses og danne et værn mod vandmasserne. Det vil beskytte hele den sydlige del af fjorden - byer som Frederikssund, Jyllinge og Roskilde.
Eksemplet er ikke enestående. En lang række byer er ifølge Henrik Lynghus alt for dårligt rustet til at håndtere højvandsstigninger, som dem vi har set under Bodil og Egon.
I Jylland nævner han blandt andre Vejle, Randers og Aalborg. Sluser, diger eller højere kajkanter er en nødvendighed.
- De fleste byer og kommuner bygger ivrigt ved vandet, men har meget lave hammerkoter (kajkanter, red.). Det er et problem, at der ingen steder står, at du skal sikre dig imod stormflod. Det er ikke vedtaget ved lov, at der skal udøves rettidigt omhu, siger han.
Henrik Lynghus anbefaler både myndigheder og husejere at bruge landskabskort med højdemodeller over Danmark.
Han demonstrerer overfor Kontant, hvordan man simulere hav-oversvømmelser, der breder sig i byerne og koste milliarder i erstatning. Alle kan bruge disse kort, der ligger på siden klimatilpasning.dk.
Hos kommunernes Landsforening erkender formand Martin Damm (V), at det er nødvendigt at gribe ind og sikre byer og værdier bedre mod oversvømmelser. Men det er en kompliceret proces, hvor den nuværende lovgivning spænder ben.
- I kystbeskyttelsesloven er det den enkelte grundejers ansvar og udgift at beskytte sig mod kysten, så vi kan ikke bare bygge diger foran folk. Det er jo en af de underligheder der er i kystbeskyttelsesloven, at det er meget individuelt præget. Det vil vi gerne have ændret, så det er kommunerne, der får en planlægningsbeføjelse til at etablere kystsikring og sluser de steder, hvor der er behov for kollektive løsninger, siger Martin Damm.
Tilbage i Niras håber Henrik Lynghus, at samfundet har lært lektien efter de seneste oversvømmelser. Særligt i en tid, hvor der ligger avanceret kortmateriale på internettet til rådighed for alle.
- Nu bør det i hvert fald være slut med at sige: Det vidste vi ikke, mener Henrik Lynghus.
Se mere om oversvømmelser og de mange udfordringer, det giver husejere og myndigheder, i DR's forbrugermagasin Kontant, torsdag kl. 21.