Det er nu over et år siden, at Carlsberg meddelte, at de ikke længere ønsker at drive virksomhed i Rusland.
Og nu er der fundet en køber til den russiske del af forretningen. Salgsaftalen er endda allerede underskrevet. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
De skriver desuden, at handlen er betinget af en godkendelse fra de russiske myndigheder.
Det er ikke oplyst, hvem køberen eller hvad prisen er. Og det vides ifølge Carlsberg heller ikke, hvornår handlen er endelig.