Grundlæggeren af WikiLeaks, Julian Assange, har anmodet om at få lov til at anke en afgørelse om, at han kan udleveres til USA.
Assange vil appellere afgørelsen fra en domstol i London tidligere i december til Storbritanniens højesteret.
USA anklager Assange for 18 forhold vedrørende WikiLeaks' offentliggørelse af hemmelige dokumenter i 2010 om USA's krigsførelse i Irak og Afghanistan.
Julian Assange søgte i 2013 tilflugt på Ecuadors ambassade i London. I april 2019 blev han med magt tvunget ud af ambassaden af britisk politi og anholdt.