Corona-vaccinerede danskere er fortsat så godt beskyttet, at Sundhedsstyrelsen ikke ser et behov for at give flere vaccinationer.
Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Tilslutningen til vaccination for både influenza og covid-19 i efterårets vaccinationsindsats har været tårnhøj - særligt for de mest sårbare - og covid-19-vaccinernes beskyttelse mod alvorlig sygdom og død er stadig rigtig god.
- For nuværende er der derfor ikke tegn på faldende beskyttelse og behov for flere vaccinationer, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.
Lige for tiden ses en stigning i antallet af smittede. Det gælder især blandt ældre, skriver Ritzau.