Man skal være oppe på lakridserne, hvis man vil holde styr på Mathias Gidsel i en håndboldhal.
Håndboldstjerne kan finde på at skyde fra nærmest enhver tænkelig vinkel, og han har oftest held med det.
Derfor er det måske heller ikke så underligt, at det tyske forsvar sprang i vejret og strakte deres arme i vejret hver gang, danskeren lavede antrit til at fyre kanonen af i tirsdagens VM-brag de to hold imellem.
Meget held havde de godt nok ikke med det, for danskeren scorede ti mål og de gange, han valgte at aflevere i stedet for at skyde, snød han også fuldstændig det tyske forsvar.
Det gjorde han første gang i begyndelsen af første halvleg, hvor han tog tilløb, sprang op, men derefter sendte en blød, men præcis lobbold over til Niclas Kirkeløkke, som eksekverede fra sin fløjposition.
Du kan se det flotte mål i videoen i toppen af artiklen. Danmark endte med at vinde 40-30, og du kan se højdepunkterne herunder: