Nordkorea har sendt soldater til Rusland.
Det bekræfter Natos generalsekretær, Mark Rutte.
Han siger endvidere, at soldaterne angiveligt er sendt til Kursk-regionen, hvor Ukraine den seneste tid har formået at udføre flere angreb og indtage områder.
Rutte kalder det militære samarbejde mellem Rusland og Nordkorea for en trussel mod sikkerheden for både asiatiske og europæiske områder.
Når Rusland beder om hjælp fra sine allierede, er det et tegn på desperation, siger Rutte.
- Over 600.000 russiske soldater er blevet dræbt eller såret i Putins krig, og han er ude af stand til at opretholde sit angreb på Ukraine uden udenlandsk understøttelse, siger han.
I sidste uge bekræftede også USA, at der er beviser for, at nordkoreanske tropper befinder sig i Rusland og er på vej mod frontlinjen i Ukraine.