Israels beslutning om at tillade fire timers pauser i kampene i Gaza får en kølig modtagelse hos FN's særlige rapportør for de palæstinensiske områder.
Her minder Francesca Albanese om, at ødelæggelserne allerede er massive.
- Fire timers våbenhvile, ja, for at lade folk trække vejret og huske, hvad der er lyden af liv uden bombning, før man begynder at bombe dem igen. Det er meget kynisk og grusomt, siger hun ifølge nyhedsbureauet AP.
Hendes bemærkninger kommer efter, at Det Hvide Hus sagde, at Israel ville begynde at implementere de timelange pauser i dele af det nordlige Gaza for at give folk mulighed for at rejse.
Som svar på den amerikanske meddelelse sagde FN's talsmand, Stéphane Dujarric, at alle planer om kortvarige pauser i kampene i Gaza skal udføres i koordinering med FN og accepteres af alle sider for at være effektive, skriver The Guardian.