Til og med i dag er verdens lande samlet i Marrakesh, Marokko, for at diskutere fremtidens klima.
Men diskussionerne om verdens klima og løsninger til at bremse klimaforandringerne er ikke nye.
De begyndte for alvor tilbage i 1995 med det første klimamøde - COP1 i Berlin.
Ved sidste års klimatopmøde i Paris blev landene enige om en internationale klimaaftale, der skal bremse den globale opvarmning.
I dag er vi nået til den 22. klimakonference (COP22). Og nu diskuterer de, hvordan de skal nå i mål med aftalen, de indgik i Paris.
Og selvom arbejdet har stået på i 22 år, er der nogle af konferencerne, der vil blive husket mere end andre. Nogle sluttede med succes, mens andre skuffede fælt.
- Det er vel ret indlysende, at Kyoto (COP3, red.) og Paris (COP21, red.) er de klimakonferencer, der er mest epokegørende, fordi man fik lavet større aftaler. Omvendt har København nok været den største skuffelse, fordi man håbede på en aftale, der så ikke lykkedes, skriver Jens Hesselbjerg Christensen, forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i en mail til DR Nyheder
Det betyder dog ikke, at de andre klimakonferencer ikke har været vigtige, understreger Jens Hesselbjerg Christensen:
- De andre klimakonferencer har været en del af de langsigtede arbejdsprogrammer, der har muliggjort de skelsættende aftaler. Men resultaterne fra disse klimakonferencer er bare mindre.
Vejen til dette års klimakonference har altså været lang og hviler på mange års klimadiskussioner.
En oversigt over alle 22 klimakonferencer kan findes øverst i artiklen.