Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har netop sat sig sammen til et møde i Washington D.C. i USA.
Det sker i forbindelse med, at Netanyahu besøger USA, der er landets stærke allierede.
Netanyahu har i forbindelse med besøget talt til den amerikanske kongres og holdt møde med præsident Joe Biden.
Kamala Harris var ikke med, da Netanyahu besøgte Kongressen. Hun befandt sig i stedet i løbet af dagen både i Indiana og Texas.
Joe Biden har peget på Kamala Harris som Demokraternes præsidentkandidat, når der skal være valg i landet den 5. november. Harris er ikke officielt udpeget som kandidat.