Rettelse: Ved en fejl fremgik det, at den slovakiske opposition ønskede en vejledende folkeafstemning. Der er retteligt tale om den slovenske opposition.
Et flertal i Sloveniens parlament har stemt for et forslag fra landets regering om, at Slovenien anerkender Palæstina som en stat. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det var ventet, at premierminister Robert Golob og hans koalitionsregering, som har flertal i parlamentet, kunne få forslaget vedtaget.
Ved afstemningen stemte 52 af 90 parlamentsmedlemmer for, mens ingen stemte imod. Den slovenske opposition, som er imod anerkendelsen og ønskede en vejledende folkeafstemning, udeblev fra afstemningen i parlamentet. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Norge, Spanien og Irland har for nylig også anerkendt Palæstina.