Det seneste døgn er der faldet 145 millimeter regn i Esbjerg. Det er den største mængde regn på en enkel dag i september siden 1874, hvor man begyndte at måle.
Det fortæller DR's vejrvært Anders Brandt.
Årsagen var et sammenstød mellem tør luft, der blæste ind fra nord og en lun, og fugtig luftmængde, der blæste ind fra sydvest.
- Der, hvor de to luftmasser mødte, lå denne her frontzone nærmest stille, men gav enorme mængder regn, fortæller Anders Brandt.
Se vejrudsigten fra TVA 18.30 her: