Den libyske kystby Derna er meget hårdt ramt af de oversvømmelser, der skyllede ind over Libyen for en uge siden.
Nu frygter myndighederne i byen, at katastrofen kan føre til kolera- og diarréudbrud, fordi byens kloakering er ødelagt.
Desuden går det for langsomt med at få de døde begravet. Det skriver Politiken.
For at forhindre sygdomsudbrud kører lastbiler rundt i de katastroferamte gader i Derna, hvor de desinficerer med gas.
Ifølge Røde Kors har mere end 11.300 libyere mistet livet som følge af oversvømmelserne, og yderligere 10.100 er meldt savnet.