Mindre end et døgn efter Britney Spears’ mangeårige manager, Larry Rudolph, indgav sin opsigelse, har nu den advokat, der siden 2008 har været beskikket af retten til at repræsentere popstjernen, bedt retten finde en anden repræsentant for Spears.
Det sker i kølvandet på en opsigtsvækkende høring den 23. juli, hvor Britney Spears for første gang offentligt fortalte om sin 'traumatiserende' oplevelse af at have været under et værgemål siden 2008.
Her blev det også tydeligt, at hun ikke følte sig ordentligt vejledt af netop advokaten, Samuel Ingham.