Israels militær iværksatte i går en militær operation i Jenin på den besatte vestbred, og dødstallet her er nu steget til 10.
Det skriver Al Jazeera, der henviser til de palæstinensiske sundhedsmyndigheder.
Israels premierminister har i en erklæring sagt, at operationen, der har fået navnet 'Iron Wall', 'Jernvæggen' på dansk, er den seneste i rækken af razziaer på Vestbredden. Denne har til formål at "udrydde terrorisme" og vil blive "omfattende og betydningsfuld", skriver New York Times.
Operationen i Jenin blev lanceret, to dage efter at våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft i Gaza.