En række israelske angreb er i dag slået ned i området omkring Khan Younis i det sydlige Gaza.
Angrebene kommer i kølvandet på en evakueringsordre fra israelsk militær, og hundredvis af palæstinensere er blevet tvunget til at flygte fra området.
Det skriver The Guardian.
Der er indtil videre usikkerhed om antal dræbte, men på en video, som Al Jazeera har verificeret, ses tre lig og seks sårede ankomme til Nasser-hospitalet i Khan Younis.
Den israelske hær siger, at den blev angrebet af den militante gruppe Islamisk Jihad inden luftangrebene i det sydlige Gaza.