Lande der er "særligt sårbare" over for klimarelaterede naturkatastrofer skal have en økonomisk håndsrækning, når de bliver udsat for ødelæggende vejrfænomener som ekstrem tørke og oversvømmelser.
Det anbefaler et FN-udvalg af 24 lande forud for årets klimatopmøde i Dubai.
Målet er, at mange milliarder skal samles i Verdensbanken under FN, og anbefalingerne lægger op til, at særligt de vestlige lande spytter i kassen.
Det står dog fortsat uklart, om landene skal tvinges til at betale, eller om det er frivilligt.
Avinash Persaud, en forhandler for regeringen i Barbados, en østat stærkt udsat for klimaforandringer, advarer mod, at det bliver en slags crowdfunding for klimaødelæggelser, men kalder alligevel anbefalingerne vigtige.
- Værdien af aftalen er, at vi med den undgik en katastrofe forud for klimatopmøde, siger Avinash Persaud til Reuters.