En person er død efter en skudepisode, der fandt sted ved grænseovergangen mellem Egypten og Gaza nær byen Rafah.
Det bekræfter egyptisk militær ifølge nyhedsbureauet Reuters og oplyser samtidig, at en undersøgelse af hændelsen er i gang.
For kort tid siden oplyste også det israelske militær, at der havde fundet en skudepisode sted, at man er i færd med at undersøge sagen, og at Israel og Egypten er i dialog om episoden.
Rafah-grænseovergangen mellem Egypten og Gaza har været den primære vej for nødhjælp ind i Gaza, siden krigen begyndte med Hamas' terrorangreb den 7. oktober.
I starten af maj gik Israels militær ind i byen Rafah og har siden haft kontrol med den palæstinensiske side af grænseovergangen.