Drabet på den øverste Hamas-leder Ismail Haniyeh gør ikke noget godt for de igangværende forhandlinger mellem Israel og Hamas.
Det siger den amerikanske præsident, Joe Biden, ifølge BBC.
Lederens død "hjælper ikke ligefrem" forhandlingerne, sige Biden.
Ifølge BBC var Hamas-lederen fra sin base i Qatar dybt involveret i fredsforhandlingerne og forhandlinger om løsladelse af gidsler.
USA, Qatar og Egypten har i månedsvis ageret fredsmæglere i det svære forhandlinger.
Ismail Haniyeh blev dræbt i den iranske hovedstad, Teheran, og Iran beskylder Israel for at stå bag mordet, men Israel har ikke selv taget ansvaret for det.
Biden mener, at Israel og Hamas skal nå til enighed nu.
- Vi har grundlaget for en våbenhvile. Han (Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, red.) bør rykke på det, og de (Hamas, red.) bør rykke på det nu, siger Biden.
Hamas står på EU's og USA's terrorlister.