Forrige fredag blev flere end 4.500 oste bedømt i den norske by Trondheim, da verdens bedste ost blev kåret.
Vinderen blev hjemmebaneosten Nidelven Blå fra Gangstad gårdosteri. Taberen blev alle ostene, som efterfølgende blev smidt ud. Det skriver norske Dagbladet.
Osteeksperten Pascale Baidonnel skriver på Facebook, at det værste ved oste-VM er madspild og anslår, at seks til otte ton ost af høj kvalitet er kasseret på grund af rigide regler fra den norske fødevarestyrelse.
I forbindelse med sit opslag bringer hun billeder af oste, der end ikke er pakket ud og oste, der alene har små borehuller fra bedømmelsen.
Pascale Baidonnel undrer sig over, at det ikke skulle være muligt at sælge nogle af ostene eller at give dem væk efter konkurrencen.