Israel er nødt til øjeblikkeligt at indgå kompromiser, der kan løse situationen i landet.
Sådan lyder det fra Israels allierede USA, der samtidig udtrykker ”dyb bekymring” over udviklingen i landet.
Det skriver det tyske nyhedsbureau DPA.
- Demokratiske værdier har altid været - og må blive ved med at være - et særkende i forholdet mellem USA og Israel, lyder det fra Adrienne Watson, der er talsperson for USA's nationale sikkerhedsråd.
I går udbrød der voldsomme protester på gaden i blandt andet byen Tel Aviv, efter den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, tidligere søndag valgte at fyre sin forsvarsminister.
Forsvarsministeren havde udtalt sig kritisk om den omstridte retsreform, som Netanyahu-regeringen forsøger at presse igennem. Samme reform har i ugevis sendt demonstranter på gaderne, da modstandere ser reformen vil betyde en svækkelse af landets højesteret.
- Demokratiske samfund er styrket af magtens tredeling, og fundamentale ændringer af et demokratisk system bør forfølges med det bredest mulige fundament af folkelig opbakning, tilføjer Adrienne Watson i det amerikanske.