Det ukrainske militær har nu bekræftet, at det har angrebet Rusland i den sydvestlige region Lipetsk.
Rusland meldte til morgen om "omfattende" angreb, der har forårsaget eksplosioner, strømsvigt og såret seks personer, ligesom der skulle være brudt brand ud på en luftbase i regionen.
Fra Ukraine lyder det nu, at militæret har ramt en militær flyvestation og ødelagt et lager med eksplosive våben, skriver Reuters.
- Der blev registreret flere antændelseskilder, en stor brand brød ud, og flere detonationer blev observeret, lyder det fra militæret på beskedtjenesten Telegram.