Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen vidner lige nu mod den tidligere præsident i sagen om udbetaling af tys-tys-penge.
Michael Cohen fortæller ifølge CNN og Reuters om den medietaktik, han benyttede sig af, da han var advokat for Trump.
- Hvis de (medierne, red.) hævdede noget, som gjorde ham vred, ville jeg række ud til pressen, og jeg ville give udtryk for, at de enten skulle lave en revidering eller tage artiklen ned.
- Og ellers ville vi rejse en sag mod dem, fortæller Michael Cohen i retssalen ifølge Ritzau.
Ifølge CNN har Cohen også indtil videre fortalt, at Trump undgik emails af frygt for at efterlade sig spor, som anklagere kunne bruge i en sag, og at han nogle gange blev nødt til at lyve for sin daværende chef.
Her kan du læse mere om, hvordan Michael Cohen tidligere en loyal advokat for Trump, og nu er endt som afgørende vidne i tys-tys-sagen.