Det er et af de helt svære puslespil, som kommuner, landmænd og naturorganisationer nu sammen kaster sig over flere steder i Danmark.
Alle brikkerne - uanset bøvlede kanter og mudrede farver - skal findes og lægges til rette, inden vi skåler for nytåret 2026.
Puslespillets navn er den grønne trepart. Og der er ingen færdig tegning, de lokale kan skele til undervejs.
- Det er en stor opgave. Den største opgave i det danske landskab de sidste 200 år, siger uafhængig konsulent for grøn omstilling Laila Kildesgaard, der også er tidligere kommunal topleder, blandt andet som klimadirektør i Kommunernes Landsforening, KL.
Hjørnebrikkerne er planer om at omlægge enorme mængder landbrugsjord. Og målet er klart: Der skal reduceres knap 14.000 ton kvælstof og udtages 140.000 hektar lavbundsjord.
Limfjorden vejer særligt tungt
Den største forandring skal finde sted omkring Limfjorden.
Her skal en tredjedel af hele landets kvælstofudledning bremses, men selve arealet udgør kun en sjettedel af Danmark.
Det betyder et radikalt andet landskab, fortæller den kommende formand for den lokale trepart Limfjorden, Henrik Dalgaard.
- Der kommer færre marker og mere natur og skov. Og det bliver svært at finde plads til, fordi området her også er husdyrtæt, siger han.
Henrik Dalgaard er til dagligt selv mælkeproducent, men han er også konservativ byrådspolitiker i Vesthimmerlands Kommune.
Dermed repræsenterer han i den her sammenhæng én af de 18 kommuner, der er ansvarlig for, at den lokale trepart Limfjorden leverer deres del af aftalen, når planerne for hele landet skal ligge klar til december.
Om det kan lade sig gøre, kommer an på landmænd som Jens Bigum fra Aars.
I sidste ende er det én som ham, der skal sige ja til, at noget af hans 730 hektar landbrugsjord skal laves til natur.
Han er indstillet på, at han formentlig skal af med 50 hektar lavbundsjord. Men det er afgørende, hvad han får til gengæld, forklarer han.
- Den største usikkerhed er jo, at hvis jeg skal tage de her hektar ud af drift, hvad kan jeg få i kompensation? Kan jeg finde den erstatningsjord, som jeg er afhængig af?
Skævhed rundt om forhandlingsbordet
Et andet grundlæggende benspænd skal findes i en skæv magtfordeling rundt om forhandlingsbordene i de 23 lokale treparter, påpeger Laila Kildesgaard, som er selvstændig konsulent for grøn omstilling.
Hun tegner et billede af, at der på den ene side er de professionelle landmænd, som har penge i klemme, og som skal have mest muligt for deres jord.
På den anden side peger hun på repræsentanterne fra Danmarks Naturfredningsforening, som deltager på frivillig basis, og som ikke nødvendigvis er uddannet til denne manøvre.
Og endeligt sidder kommunerne for bordenden og skal samle trådene. Det er lokalpolitikere - men udsigten til kommunalvalg i år kan komme til at stå i vejen for, hvor hårdt de folkevalgte vil gå til opgaven, påpeger hun.
- Der er gode viljer hele vejen rundt om bordet, og det er ikke en umulig opgave. Men i sidste ende er det jo de enkelte lodsejere, der bestemmer, om de vil sælge deres jord, siger Laila Kildesgaard.
Kommunerne kommer til 'at stå på tæer'
I landets 98 kommuner tager de en dyb indånding, for det er en "kæmpemæssig opgave", de skal stå i spidsen for, fastslår Johannes Lyndsfryd (S), der er formand for KL's klima- og miljøudvalg.
- Jeg tror ikke, det er umuligt. Men den er svær, og vi kommer til at skulle stå på tæer for at kunne løse den opgave, siger han.
Han er blandt andet optimistisk, fordi en del af opgaverne er kendt stof for kommunerne, forklarer Johannes Lyndsfryd.
Lavbundsarealer og drikkevandsinteresser er lokaliseret, og kommunerne ved, hvor der kan være store sammenhængende naturområder.
- Så vi starter ikke med et blankt stykke papir, fastslår han.
- Jeg er helt sikker på, at vi har vedtaget omlægningsplaner i alle landets 98 kommuner ved årets udløb.