Tre personer er blevet reddet i Stillehavet, efter deres ni meter lange katamaran var begyndt at synke på grund skader fra hajbid.
Båden havde de seneste par dage været udsat for adskillige hajangreb i den del af Stillehavet, der hedder Koralhavet, og havde derfor fået så mange huller i skroget, at sejlturen endte med at blive livsfarlig for passagererne.
Det oplyser den australske søfartssikkerhedsmyndighed Amsa, som koordinerede redningsaktionen.
De tre passagerer, der er på en jordomsejling, udsendte derfor et nødsignal, og de blev reddet i land af et skib i nærheden. Her læssede de deres personlige ejendele af, mens katamaranen blev efterladt på havet, skriver The Guardian.