Et år efter at Nyborg Kommunes socialforvaltning blev afsløret i omfattende lovbrud og "forråelse", venter borgerne stadig på en bedre sagsbehandling.
Sådan lyder det fra flere forældre i borgergruppen Svigtet i Nyborg.
Og situationen bekræftes i en helt ny redegørelse til Ankestyrelsen, som skal behandles på et byrådsmøde i Nyborg i dag.
Her skriver Nyborg Kommune, at det er "vanskeligt at måle på effekterne af de iværksatte tiltag" med henvisning til en fireårig redningsplan til 300 millioner kroner, som byrådet godkendte i marts.
Borgmester Kenneth Muhs (V) erkender, at det kniber med de konkrete forbedringer.
- Det er et enormt arbejde, vi har sat i gang, men jeg er overbevist om, at vi er på rette vej, siger han.