Den 13-årige pige, der i går blev dræbt i den nordjyske by Hjallerup, er elev på Hjallerup Skole.
Og her vil man i dag og i den kommende tid tale grundigt med eleverne om det, der er sket.
- Vi er i fuld gang med at kontakte forældrene og betrygge dem i, at de kan sende børnene i skole, siger Kristine Fooken Jensen, der er chef for skole og dagtilbud i Brønderslev Kommune.
Der bliver ikke undervisning i klasserne. I stedet vil lærere, pædagoger og psykologer fra kommunens kriseberedskab tale med eleverne.
Indsatslederen fortæller til DR, at forventningen er, at det vil forblive sådan i hvert fald i nogle timer endnu.
Følg sagen i vores liveblog her.