Der er taget beslutninger om endnu en straffesag mod den tidligere amerikanske præsident - og nuværende præsidentkandidat - Donald Trump.
Den sag, hvor han er tiltalt for at have fusket med regnskaber ved betalingen af tys tys-penge til pornoskuespilleren Stormy Daniels, starter den 15. april.
Det har en domstol i New York besluttet i dag, efter Trumps advokater har forsøgt at få sagen udskudt, skriver Ritzau.
Advokaterne mente, at sagen skulle udskydes, fordi der angiveligt er dukket nye dokumenter op. Dokumenterne indeholder blandt andet en forklaring, som Stormy Daniels skal have givet til FBI, siger advokaterne.
Betalingen i sig selv er ikke ulovlig, men bogføringerne af den kan være det. Læs mere om sagen her.